torsdag den 23. juni 2016

Ophold Cagliari på Sardinien samt turen videre mod Sicilien

Torsdag 9 juni. Sol og dejligt vejr. Svag vind som senere vil tiltage til kulingsstyrke. Selve havnen er ok med flinke havnefolk. Men man savner lidt spansk stemning med mulighed for køb af lidt tapas og lidt til ganen, når man alligevel skal op og trække lidt wifi. Der er en restaurant her på havnen, som vi ikke gider at støtte med deres prisniveau.

 
Sant'Elmo marina ikke overfyldt.

 
Nabobåden's bom blev brugt som rede. Så bruger man godt nok sin båd for lidt.

Torsdagen blev brugt på rengøring af båden både indvendig og udvendig. Det trængte den efterhånden til efter alle de dage for anker, sejllads fra Mallorca og her til Cagliari. Ligeledes tøjvask samt noget indkøb i et supermarked vi fandt.

Fredag 10 juni til søndag 19 juni. Liggedage i Cagliari på Sardinien.
Alle disse liggedage slåes sammen til en beretning. På grund af vejret, (læs vinden ) især ned mod Sicilien som jo er næste mål, måtte vi udskyde afgangs datoen flere gange.
Vi brugte alle disse dage til cykelture, gåture,vandreture rundt i Cagliari og nærmeste omegn. Cagliari er en rigtig spændende by, med masser af historie.
Den gamle bydel ( Castello- kvarteret ) anlagt af folk fra Pisa og aragonere tilbage i 1000-1100 tallet er helt omkranset af høje,tykke mure med to adgangsporte. Denne bydel kunne lukkes helt af for indtrængende fjender. I Castello kvarteret befinder sig også den store Santa Maria-katedral som ligeledes blev påbegyndt i 1000-1100 tallet. Dens nuværende udseende fik den tilført i 1600 tallet.

 
Dele af Castello bydelen, med begyggelse oven på murene.

 
Udsigt oppe fra Castello bydelen

 
Torre dell'Elefante som er den ene adgangsport til bydelen.

 
Der kunne lukkes effektivt af for omverdenen.

 
Bydelen har et hav af smalle stræder og små oaser. Hele bydelen er præget af at beboerne værner om området

 
Kig henad muren og ned over Cagliari's lavere beliggende by

 
Fruen med solhat på. Det er også nødvendigt med høj sol og 30 gr i skyggen

 

 
Kig ud over Golfo de Cagliari

Ligeledes har vi cyklet ud langs saltvandssøer som omkranser Cagliari. De er lavvandet og der opholder der sig i 100' vis af flamingoer. Havde desværre ikke noget kamera med på denne tur da det slet ikke var meningen vi skulle så langt ud. Vi skulle cykle ud til et stort byggemarked hvor jeg skulle have noget motorolie. Vi fandt fint byggemarkedet og fik købt det vi skulle have. Turen hjem gik gennem byen fra en anden vinkel, så vi har set en hel del af Cagliari på godt og ondt. Så i må nøjes med et billede mere af trækkende flamingoer.

 
Flamingoer flyver i flok, når de er mange nok

Ligeledes fik vi tid til at pusle om båden og fikset diverse ting. Bagt morgenbrød til flere dage samt vasket alt vores tøj igen og igen.
Med fare for at fuglende snart ville udsætte vores bom for familieforøgelse måtte vi hellere se at komme videre. Heldigvis begyndte vejrudsigter også at arte sig til det bedre, så afgang blev sat til mandag 20 juni kl.0500.

Mandag 20 juni. Fuldmåne samt svag vind. Solen stadig ikke stået op da vi lister os ud af havnen uden at forstyre vores naboer for meget.
Afgang kl. 0500 med kurs mod Sicilien. Solen står op og svag NW vind som hjælper os noget for sejl samt reducerede omdrejninger på motoren.
Alle vi har snakket med siger at enten blæser det ret meget hernede eller også blæser det næsten ikke. Så motoren står noget for tur hernede, når man bliver i havn når der loves vind over 10 m/s. 
Vi har en stille og rolig sejllads, men godt med dønning agter for tværs, så vi ruller temmelig meget. Birgittes mave var ikke meget for denne behandling, så hun måtte ofre lidt til havguderne. Dønningerne forsvandt dog mere og mere som dagen skred fremad og aftenen begyndte. Fuldmånen dukkede op igen kl. 2030 og afløste solen som forsvandt bag os. Så der blev aldrig helt mørkt, da der også var stjerneklart.

Tirsdag 21 juni. Kl. 0500 har vi sejler 24 timer og logget 145 sømil. Solen står op lidt over 0530 og vinden frisker lidt op så vi nu kan sejle for sejl resten af vejen mod Sicilien.

 
 
Sicilien dukker op 

 
 
Fin sejllads mod Sicilien.

Ankomst til Capo Santo Vito kl. 1000. Fik tanket diesel ( 75 liter ) inden vi fik en god plads med rumpen ind mod flydebro og 2 udhalerliner på stævnen for at holde båden klar af broen.
Distance 173,6 nm. Log 7200,8 nm. Motortimer samlet 1272,5 timer. Samlet sejltid 29 timer. Det giver et gennemsnit på 6 knob.



 
Rumpen ind mod flydebroen, så er det nemt at komme til og fra borde.




 
Fin udsigt fra vores cockpit. Havnen er slet ikke fyldt op. Der er ikke højsæson endnu.

 
Capo Vito med sol på

 
Vi ligger lidt til venstre i billedet. De 2 forstag

Byen er turistpræget og har flere dykkerskoler samt udflugts både som sejler turister ud til fantastiske områder med det klareste vand.
Ellers ser byen og området noget forfalden ud. Der gøres ikke meget ud af at rydde op og gøre det lidt pyntelig i diverse områder.

 
Dykkerskole samt sejlerskole

 
En del turister på en af byens lange lige gader

 
Sicilianske farver og nedløbsrør udført af drænrør, smart

 
Solen skinner på Capo Vito

 
Vi fandt et supermarked. Og sørme om de ikke havde rugbrød. Det havde vi ikke regnet med. Og så smager det faktisk rigtigt godt



Onsdag 22 juni. Vågner op til kraftig regn der trommer ned på dækket og ned gennem skylights som står lidt åbne for at få lidt kølighed ind. Det er en noget blandet vejrudsigt de næste dage. Det klarer dog op og solen trænger igennem. Det var godt med en god nattesøvn efter sejlladsen.
Tur op i byen for at se noget mere samt finde et godt sted hvor vi kan få noget wifi.
Har fået tilbud fra værft  på Leros i Grækenland om vinterophold der. Det får jeg bekræftet og accepteret. Ligeledes får vi købt flybilletter hjem fra Leros, Athen og København den 17 oktober. Får kigget noget mere på byen og kommer forbi supermarkedet igen og rydder hans lager af rugbrødspakker.
Rugbrød nu noget bedre end det papbrød man kan købe her sydpå.

 
Torden, regn og meget vind

Hen under aften trækker sorte skyer ind over os og regnen vælter ned samt vinden tiltager til kulingsstyrke. Vi hopper og danser noget i bådene, men fortøjningerne holder fint samt vi har sat vores fortøjninger med gummifjedre på fra begyndelsen. Dem kan man ikke undvære har vi erkendt, så det var godt vi tog alt vores vinterfortøjninger med sidste år. Det bliver en noget urolig og blæsende nat, men vi ligger ok.

Torsdag 23 juni. Regnbyer samt noget torden stadig. Vinden varierer noget og kommer stadig fra N-NØ ( modvind ) så vi beslutter os for en ekstra dag her, så det ustabile luft forhåbentlig kan forsvinde. Vi skal jo hen langs Siciliens nordlige kyst og der er en del Capoer vi skal forbi, hen mod Messinastræder der skiller fastlandet Italien fra øen Sicilien.

Alt for denne gang

Med sejler hilsen

Birgitte og Leo
S/Y Sealove

tirsdag den 14. juni 2016

Mallorca og videre mod Menorca og Sardinien

Torsdag, fredag, lørdag og  søndag  26 - 27 - 28 og 29 maj.
Vi ligger stadig i Santa Ponsa godt for anker. Vi nyder det og tager gummibåden ind til stranden. Så kan vi få set lidt af al de turist mekka der er hernede. I Santa Ponsa er der rigtig mange englændere og især tyskere. Vi har lært undervejs at hvor de holder til, kan man også købe rugbrød.

 
Superyacht også for anker. Der var mange besætnings medlemmer til at pusle om den morgen, middag og aften.


 
Her er vores landgangs fartøj.

Vi var inviteret over til Kanadierne for en drink kl. 1700 og en god sludder. De er rigtig hyggelige og vidende at tale med. Dejlig båd de har.
Hjem til vores egen båd igen og aftensmad.
Efterhånden havde vi ligget stille i 1 uge og batterierne manglede strøm. Startede motoren og kunne konstatere at generatoren ikke ladede på forbrugsbatterierne. Så igang med noget fejlfinding. Kunne konstatere at generator ikke fejlede noget. Fejlen indkredset til den automatiske batteri adskillelse. Den er monteret for at skille startbatteri fra forbrugsbatterierne så man ikke kan tappe startbatteriet for strøm. Koblede derefter forbrugsbatterierne over på startbatteri kreds så jeg kunne køre strøm på forbrugsbatterierne, ellers kunne jeg ikke holde køleskabe og alle andre forbrugere igang.
Heldigvis lå der en stor marineudstyrsforretning i Santa Ponsa. Der købte jeg en manual batteriomskifter som udgør det samme som den automatiske bare manuelt. Fik den monteret og så skal jeg love for at forbrugsbatterierne kunne lades helt op. Har altid undret mig over at batterierne ikke blev ladet 100 % op. Der har åbenbart været en begrænser inde i den automatiske seperator.
På grund af alt det bøvl med strømmen kom vi ikke væk fra Santa Ponsa bugten i tide, før der som varslet kom mere vind og bølger ind i bugten. Vi fik en vippetur og ufrivilligt anker nattevagt, hvor et par af bådene omkring os drev for deres anker. Vores anker holdt fint ( havde lagt 10 meter ekstra kæde ud ).
Blæsevejret holdt op men bølgerne  ind i bugten gjorde, at vi ikke kunne forlade båden dagen efter.

 
Dønningerne slår ind i bugten.

Mandag 30 maj
Afgang fra Santa Ponsa kl. 0945 for at gå op langs Mallorcas vestkyst til Puerto de Soller. Da vi kom ud var der stadig meget dønning lige imod os. Vi vendte rundt og gik ind og kastede anker igen. Der er store havdybder lige udenfor så bølgerne bliver hurtigt store. Det skal man lige tage højde for hernede.

Tirsdag 31 maj
Afgang igen fra Santa Ponsa kl. 0730 og afsted rundt sydspidsen af Mallorca og op til Puerto de Soller

 
Runder det sydvestlige punkt af Mallorca

 
På vej op mod Puerto de Soller


 
Puerto Soller ud over ankerbugten.

Ankom kl. 1215. Fik en god plads. Fantastisk dejlig havn samt ualmindelige servicevenlige marina folk. Vi fik lavet en rigtig god aftale på 3 dage som strakte ind i juni måned, men vi fik de 2 dage til maj måneds pris.

Distance 32,3 sm. Log 6673,6 sm. Motortimer ialt 1194,1 timer.

Onsdag,torsdag 1-2 juni. Dejligt solskinsvejr med ca 25 graders varme. Rundtur i Puerto Soller fik bl.a ombyttet vores ene gasflaske samt købt Italiensk gæsteflag.
Fra Puerto Soller kan man køre med et gammelt sporvogns lignende tog til Soller. Derfra kan man køre med gamle originale tog ned til Palma. Denne togstrækning fører os igennem noget af det smukkeste Mallorca, man simpelhen skal opleve. Vi tog denne togtur om onsdagen sammen med Hollænderne, som vi blev genforenet med her i Puerto Soller.

  
Sporvogns toget til Soller

 
 Havnekig fra toget på vej mod Soller

 
Originale gamle sporvogne.

 
Betagende landskab på vej ned mod Palma

Katedralen i Palma ved havnefronten

 
Gamle bydel fyldt med turister

 
Vel ankommet til Soller igen med toget.

Torsdag havde jeg lavet aftale med havnen om at de stillede med en mand som skulle op i masten. Vores vindmåler virkede stadig ikke, så havde nyt kabel og transducer base med herned hjemmefra. Vi fik skiftet dette og  kunne konstatere at vindmåleren stadig ikke fungerer, øv øv. Tager nu både vindinstrumentet og den nye transducer med hjem til efteråret for at Raymarine kan fejlfinde. Da vi kom ned i marts måned var jeg oppe at montere den nye vindtransducer ( den gamle tabte vi jo på vej sydover sidste år ). Den virkede perfekt i 14 dage, så holdt den pludselig op. Den lavede også rod i navigationssystemet. Der må være sket en kortslutning i basen ( hvor transduceren er monteret ). Den har jo siddet ubeskyttet i toppen af masten siden vi tabte vindtransduceren.
 
Mand i mast

En tysk charter båd valgte vores flagstang til at støde fra med, så resultatet var en knækket flagstang da vi kom hjem til båden igen efter Palma turen. De prøvede om de kunne skaffe en ny, men det kunne de ikke. Så må man betale sig fra det og det gjorde de. Og jeg tror ikke de bruger en nabobåds flagstang til at skubbe fra med mere.
 
Nu sejler vi med et fødselsdags flag indtil jeg kan få en ny flagstang.

 
Knækket flagstang.

Fredag 3 juni. Sol og fantastisk vejr
Afgang kl. 0915 fra Puerto de Soller og videre nordpå for at runde Mallorcas NW hjørne og finde en ankerplads nede i Polenza bugten. Undervejs op mod det NW hjørne passerer man den smukkeste Cala på de Baleariske øer.

 
Cala de la Calobra. Dybtblåt vand, hvor vi kan se bunden 15 meter nede.

 
På vej ind i Cala de la Calobra.

 C
Cabo de Formentor. Mallorcas NW hjørne rundes.

 
 Ankring for natten i Cala de Pinar

Ankring og badning. Ankring på 15 meters dybde. Hollænderne gik længere ind ved en havn.

Kl. 1500 kastede vi anker. Distance 33,3 sm. Log 6706,9 sm. Motortimer ialt 1199,7 timer

Fandt en dejlig ankerbugt hvor vi droppede ankeret på 15 meter vand. Badede og hyggede os. Vi skulle ligeledes fremstille mad der var nemt at varme og servere, da vi påtænkte at sejle via Menorca og videre til sydlige del af Sardinien. Det lykkedes til fulde at fremstille mad til de næste 3 dage.
Om natten blæste det pludselig noget op, så vi fik lige forstyrret nattesøvnen lidt. Ankeret holdt rigtigt godt. 

Lørdag 4 juni. 
Ankeret op kl. 0530 og sejllads mod Mahon på Menorca. Solen kommer pænt frem på himlen og svag- let SØ vind.

 
Undervejs mod Mahon på østsiden af Menorca

Ankomst Mahon kl. 1730 for at fylde diesel på og diesel i resevedunke. Det var ellers meningen vi ville gå ud og ankre, men en billig havneplads fristede så meget,  at vi gik i havn for at få en god nattesøvn, før vi ville stævne mod Sardinien næste morgen.

Distance 58,25 sm. Log 6765,1 sm. Motortimer ialt 1207,1 timer.

 
Indsejlingen til Mahon. Indsejlingen er totalt omringet af fæstningsværker og kanonstillinger.

 
Vidunderlig farve på vandet lige før Mahon

 
Isla del Aire ved Mahon. Vandet er som at kigge ned i et svømmebassin.
Søndag 5 juni ( fars dag ). Lettere overskyet, men opklaring skulle komme, samt ok vejrmelding de næste 2 døgn.
Afgang Mahon kl. 0600 med kurs mod sydlige Sardinien. Hollænderne havde fået en plads i en anden marina. Sendte dem besked om at vi sejlede.
De ville først sejle noget senere da han skal bruge længere tid for overfarten. Det viste sig så senere at de tog et par dage i Mahon. Helt ok. Så dem ser vi først senere.
Sejlende op og det første stykke tid gik det fint for sejl. Så faldt vinden mere og mere, så motoren måtte igen assistere.

Fin start på turen

 
 Dejlig dag på vandet

Sidst på eftermiddagen hørte vi omtale af " gale warning " men kunne ikke stedfæste hvor det skulle være henne, eller om det var på vores vej. Havde dog set at der var mere gang i vinden nede ved Tunis og noget S for Sardinien. Der kom en superyacht sejlende mod os med retning mod Mahon. Det er rigtig rart at man har AIS modtager/ sender ombord, så kan man se navn, kurs og fart på skibe man møder. Ham kaldte jeg op for at få stedfæstet hvor de meldte om kuling. Sådan en superyacht har alt muligt satelitmodtagerudstyr ombord så det måtte han vide.
De var meget venlige at tale med og kunne berolige os med at det var uden for vores område, og mente vi ville få en stille og rolig nat. Takkede mange gange og vi var beroliget. Det er ikke så rart at høre om kuling og ikke vide hvor henne. Vi havde en rolig nat hvor vi skiftedes om vagten. Der var stjerneklart og der var masser af morild i vandet.

Mandag 6 juni.
Det begyndte allerede at dages kl. 0500. Solen stod op kl. 0600. Solskin og fin vind så vi kunne sejle for sejl igen.
Ankomst til Porto Ponte Romano kl. 1400. Der blev vi hjulpet langs kaj af 2 uniformerede personer, som vist aldrig havde haft fat i noget tovværk før. Der var kraftig fralands vind så vi måtte kæmpe lidt for at få Sealove langs en almindelig havnekaj med kun få fastgøringsringe.
Samlet sejltid 32 timer
Distance 207,8 sm. Log 6972,9 sm. Motortimer ialt 1235,6 timer.
Ualmindelig kedelig havn.

 
Ponte Romano. Der var nu ikke noget romantisk ved den.

Kombineret havnekontor og toldbygning

 
Sealove kommet langs kaj på Sardinien

 
Det Italienske gæsteflag er sat

Op til myndighederne med bådpapirer og pas. Fik at vide at der ikke var vand,strøm eller mulighed for at komme af med affald. Ligeledes måtte vi ikke forlade båden begge 2 på samme tid. Ellers var de meget flinke og vi havde sådan set også bare brug for ro, aftensmad samt en god nattesøvn. Iøvrigt ville de heller ikke have havnepenge. Så ok.

Tirsdag 7 juni. Solen skinner og vi vil sejle ned til en ankringsbugt på vej om mod Cagliari.

Afgang Ponte Romano kl. 0730. Motorsejllads ned Teulada hvor der var en fin ankringsbugt. Kastede anker kl. 1100

Distance 21,4 sm. Log 6994,4 sm. Motortimer ialt 1239,2 timer.
Hygge, badning og afslapning. Prøvede at fange en tun på vejen men ingen gad at bide på.

 
Teulada

 
Teulada. Farven og temperaturen passer nu sammen

 
4 meter dybt

Onsdag 8 juni. Solskin og svag vind. Vinden vil øge i løbet af dagen og videre frem vil den være kraftig. Så vi beslutter at sejle indtil Cagliari og få noget kultur oplevelser også.
Afg kl. 0815 fra ankerplads og dejlig sejllads langs kysten rundt og op mod Cagliari. Der var dejlige ankerbugter undervejs, men vi faldt ikke for fristelsen.
Ankomst Marina St. Elmo i Cagliari kl. 1315 hvor vi fik en fin plads og bakkede Sealove ind. Vi havde taget gummibåden på fordækket nede i ankerbugten for vi ville fortøjre med rumpen mod kajen. Så er det nemmere at få cyklerne iland.

Distance 32,8 sm. Distance 7027,1 sm. Motortimer 1244,2 timer.

 
Sct. Elmo Marina Cagliari, Sardegna.

 
Flamingo træk hen over marinaen.


Da de lover dårligere vejr med en del blæsevejr især på vejen ned mod Sicilien køber vi en uge som de har tilbud på. Så må vi se om det er nok ellers må vi tilkøbe et par dage. Imellemtiden er Hollænderne også kommet til Sardinien. De ligger i en havn omme på vestsiden.
Vil slutte her med dette afsnit.

Med sejler hilsen
Birgitte og Leo
S/Y Sealove