tirsdag den 14. juni 2016

Mallorca og videre mod Menorca og Sardinien

Torsdag, fredag, lørdag og  søndag  26 - 27 - 28 og 29 maj.
Vi ligger stadig i Santa Ponsa godt for anker. Vi nyder det og tager gummibåden ind til stranden. Så kan vi få set lidt af al de turist mekka der er hernede. I Santa Ponsa er der rigtig mange englændere og især tyskere. Vi har lært undervejs at hvor de holder til, kan man også købe rugbrød.

 
Superyacht også for anker. Der var mange besætnings medlemmer til at pusle om den morgen, middag og aften.


 
Her er vores landgangs fartøj.

Vi var inviteret over til Kanadierne for en drink kl. 1700 og en god sludder. De er rigtig hyggelige og vidende at tale med. Dejlig båd de har.
Hjem til vores egen båd igen og aftensmad.
Efterhånden havde vi ligget stille i 1 uge og batterierne manglede strøm. Startede motoren og kunne konstatere at generatoren ikke ladede på forbrugsbatterierne. Så igang med noget fejlfinding. Kunne konstatere at generator ikke fejlede noget. Fejlen indkredset til den automatiske batteri adskillelse. Den er monteret for at skille startbatteri fra forbrugsbatterierne så man ikke kan tappe startbatteriet for strøm. Koblede derefter forbrugsbatterierne over på startbatteri kreds så jeg kunne køre strøm på forbrugsbatterierne, ellers kunne jeg ikke holde køleskabe og alle andre forbrugere igang.
Heldigvis lå der en stor marineudstyrsforretning i Santa Ponsa. Der købte jeg en manual batteriomskifter som udgør det samme som den automatiske bare manuelt. Fik den monteret og så skal jeg love for at forbrugsbatterierne kunne lades helt op. Har altid undret mig over at batterierne ikke blev ladet 100 % op. Der har åbenbart været en begrænser inde i den automatiske seperator.
På grund af alt det bøvl med strømmen kom vi ikke væk fra Santa Ponsa bugten i tide, før der som varslet kom mere vind og bølger ind i bugten. Vi fik en vippetur og ufrivilligt anker nattevagt, hvor et par af bådene omkring os drev for deres anker. Vores anker holdt fint ( havde lagt 10 meter ekstra kæde ud ).
Blæsevejret holdt op men bølgerne  ind i bugten gjorde, at vi ikke kunne forlade båden dagen efter.

 
Dønningerne slår ind i bugten.

Mandag 30 maj
Afgang fra Santa Ponsa kl. 0945 for at gå op langs Mallorcas vestkyst til Puerto de Soller. Da vi kom ud var der stadig meget dønning lige imod os. Vi vendte rundt og gik ind og kastede anker igen. Der er store havdybder lige udenfor så bølgerne bliver hurtigt store. Det skal man lige tage højde for hernede.

Tirsdag 31 maj
Afgang igen fra Santa Ponsa kl. 0730 og afsted rundt sydspidsen af Mallorca og op til Puerto de Soller

 
Runder det sydvestlige punkt af Mallorca

 
På vej op mod Puerto de Soller


 
Puerto Soller ud over ankerbugten.

Ankom kl. 1215. Fik en god plads. Fantastisk dejlig havn samt ualmindelige servicevenlige marina folk. Vi fik lavet en rigtig god aftale på 3 dage som strakte ind i juni måned, men vi fik de 2 dage til maj måneds pris.

Distance 32,3 sm. Log 6673,6 sm. Motortimer ialt 1194,1 timer.

Onsdag,torsdag 1-2 juni. Dejligt solskinsvejr med ca 25 graders varme. Rundtur i Puerto Soller fik bl.a ombyttet vores ene gasflaske samt købt Italiensk gæsteflag.
Fra Puerto Soller kan man køre med et gammelt sporvogns lignende tog til Soller. Derfra kan man køre med gamle originale tog ned til Palma. Denne togstrækning fører os igennem noget af det smukkeste Mallorca, man simpelhen skal opleve. Vi tog denne togtur om onsdagen sammen med Hollænderne, som vi blev genforenet med her i Puerto Soller.

  
Sporvogns toget til Soller

 
 Havnekig fra toget på vej mod Soller

 
Originale gamle sporvogne.

 
Betagende landskab på vej ned mod Palma

Katedralen i Palma ved havnefronten

 
Gamle bydel fyldt med turister

 
Vel ankommet til Soller igen med toget.

Torsdag havde jeg lavet aftale med havnen om at de stillede med en mand som skulle op i masten. Vores vindmåler virkede stadig ikke, så havde nyt kabel og transducer base med herned hjemmefra. Vi fik skiftet dette og  kunne konstatere at vindmåleren stadig ikke fungerer, øv øv. Tager nu både vindinstrumentet og den nye transducer med hjem til efteråret for at Raymarine kan fejlfinde. Da vi kom ned i marts måned var jeg oppe at montere den nye vindtransducer ( den gamle tabte vi jo på vej sydover sidste år ). Den virkede perfekt i 14 dage, så holdt den pludselig op. Den lavede også rod i navigationssystemet. Der må være sket en kortslutning i basen ( hvor transduceren er monteret ). Den har jo siddet ubeskyttet i toppen af masten siden vi tabte vindtransduceren.
 
Mand i mast

En tysk charter båd valgte vores flagstang til at støde fra med, så resultatet var en knækket flagstang da vi kom hjem til båden igen efter Palma turen. De prøvede om de kunne skaffe en ny, men det kunne de ikke. Så må man betale sig fra det og det gjorde de. Og jeg tror ikke de bruger en nabobåds flagstang til at skubbe fra med mere.
 
Nu sejler vi med et fødselsdags flag indtil jeg kan få en ny flagstang.

 
Knækket flagstang.

Fredag 3 juni. Sol og fantastisk vejr
Afgang kl. 0915 fra Puerto de Soller og videre nordpå for at runde Mallorcas NW hjørne og finde en ankerplads nede i Polenza bugten. Undervejs op mod det NW hjørne passerer man den smukkeste Cala på de Baleariske øer.

 
Cala de la Calobra. Dybtblåt vand, hvor vi kan se bunden 15 meter nede.

 
På vej ind i Cala de la Calobra.

 C
Cabo de Formentor. Mallorcas NW hjørne rundes.

 
 Ankring for natten i Cala de Pinar

Ankring og badning. Ankring på 15 meters dybde. Hollænderne gik længere ind ved en havn.

Kl. 1500 kastede vi anker. Distance 33,3 sm. Log 6706,9 sm. Motortimer ialt 1199,7 timer

Fandt en dejlig ankerbugt hvor vi droppede ankeret på 15 meter vand. Badede og hyggede os. Vi skulle ligeledes fremstille mad der var nemt at varme og servere, da vi påtænkte at sejle via Menorca og videre til sydlige del af Sardinien. Det lykkedes til fulde at fremstille mad til de næste 3 dage.
Om natten blæste det pludselig noget op, så vi fik lige forstyrret nattesøvnen lidt. Ankeret holdt rigtigt godt. 

Lørdag 4 juni. 
Ankeret op kl. 0530 og sejllads mod Mahon på Menorca. Solen kommer pænt frem på himlen og svag- let SØ vind.

 
Undervejs mod Mahon på østsiden af Menorca

Ankomst Mahon kl. 1730 for at fylde diesel på og diesel i resevedunke. Det var ellers meningen vi ville gå ud og ankre, men en billig havneplads fristede så meget,  at vi gik i havn for at få en god nattesøvn, før vi ville stævne mod Sardinien næste morgen.

Distance 58,25 sm. Log 6765,1 sm. Motortimer ialt 1207,1 timer.

 
Indsejlingen til Mahon. Indsejlingen er totalt omringet af fæstningsværker og kanonstillinger.

 
Vidunderlig farve på vandet lige før Mahon

 
Isla del Aire ved Mahon. Vandet er som at kigge ned i et svømmebassin.
Søndag 5 juni ( fars dag ). Lettere overskyet, men opklaring skulle komme, samt ok vejrmelding de næste 2 døgn.
Afgang Mahon kl. 0600 med kurs mod sydlige Sardinien. Hollænderne havde fået en plads i en anden marina. Sendte dem besked om at vi sejlede.
De ville først sejle noget senere da han skal bruge længere tid for overfarten. Det viste sig så senere at de tog et par dage i Mahon. Helt ok. Så dem ser vi først senere.
Sejlende op og det første stykke tid gik det fint for sejl. Så faldt vinden mere og mere, så motoren måtte igen assistere.

Fin start på turen

 
 Dejlig dag på vandet

Sidst på eftermiddagen hørte vi omtale af " gale warning " men kunne ikke stedfæste hvor det skulle være henne, eller om det var på vores vej. Havde dog set at der var mere gang i vinden nede ved Tunis og noget S for Sardinien. Der kom en superyacht sejlende mod os med retning mod Mahon. Det er rigtig rart at man har AIS modtager/ sender ombord, så kan man se navn, kurs og fart på skibe man møder. Ham kaldte jeg op for at få stedfæstet hvor de meldte om kuling. Sådan en superyacht har alt muligt satelitmodtagerudstyr ombord så det måtte han vide.
De var meget venlige at tale med og kunne berolige os med at det var uden for vores område, og mente vi ville få en stille og rolig nat. Takkede mange gange og vi var beroliget. Det er ikke så rart at høre om kuling og ikke vide hvor henne. Vi havde en rolig nat hvor vi skiftedes om vagten. Der var stjerneklart og der var masser af morild i vandet.

Mandag 6 juni.
Det begyndte allerede at dages kl. 0500. Solen stod op kl. 0600. Solskin og fin vind så vi kunne sejle for sejl igen.
Ankomst til Porto Ponte Romano kl. 1400. Der blev vi hjulpet langs kaj af 2 uniformerede personer, som vist aldrig havde haft fat i noget tovværk før. Der var kraftig fralands vind så vi måtte kæmpe lidt for at få Sealove langs en almindelig havnekaj med kun få fastgøringsringe.
Samlet sejltid 32 timer
Distance 207,8 sm. Log 6972,9 sm. Motortimer ialt 1235,6 timer.
Ualmindelig kedelig havn.

 
Ponte Romano. Der var nu ikke noget romantisk ved den.

Kombineret havnekontor og toldbygning

 
Sealove kommet langs kaj på Sardinien

 
Det Italienske gæsteflag er sat

Op til myndighederne med bådpapirer og pas. Fik at vide at der ikke var vand,strøm eller mulighed for at komme af med affald. Ligeledes måtte vi ikke forlade båden begge 2 på samme tid. Ellers var de meget flinke og vi havde sådan set også bare brug for ro, aftensmad samt en god nattesøvn. Iøvrigt ville de heller ikke have havnepenge. Så ok.

Tirsdag 7 juni. Solen skinner og vi vil sejle ned til en ankringsbugt på vej om mod Cagliari.

Afgang Ponte Romano kl. 0730. Motorsejllads ned Teulada hvor der var en fin ankringsbugt. Kastede anker kl. 1100

Distance 21,4 sm. Log 6994,4 sm. Motortimer ialt 1239,2 timer.
Hygge, badning og afslapning. Prøvede at fange en tun på vejen men ingen gad at bide på.

 
Teulada

 
Teulada. Farven og temperaturen passer nu sammen

 
4 meter dybt

Onsdag 8 juni. Solskin og svag vind. Vinden vil øge i løbet af dagen og videre frem vil den være kraftig. Så vi beslutter at sejle indtil Cagliari og få noget kultur oplevelser også.
Afg kl. 0815 fra ankerplads og dejlig sejllads langs kysten rundt og op mod Cagliari. Der var dejlige ankerbugter undervejs, men vi faldt ikke for fristelsen.
Ankomst Marina St. Elmo i Cagliari kl. 1315 hvor vi fik en fin plads og bakkede Sealove ind. Vi havde taget gummibåden på fordækket nede i ankerbugten for vi ville fortøjre med rumpen mod kajen. Så er det nemmere at få cyklerne iland.

Distance 32,8 sm. Distance 7027,1 sm. Motortimer 1244,2 timer.

 
Sct. Elmo Marina Cagliari, Sardegna.

 
Flamingo træk hen over marinaen.


Da de lover dårligere vejr med en del blæsevejr især på vejen ned mod Sicilien køber vi en uge som de har tilbud på. Så må vi se om det er nok ellers må vi tilkøbe et par dage. Imellemtiden er Hollænderne også kommet til Sardinien. De ligger i en havn omme på vestsiden.
Vil slutte her med dette afsnit.

Med sejler hilsen
Birgitte og Leo
S/Y Sealove




Ingen kommentarer:

Send en kommentar