lørdag den 20. januar 2018

Sealoves videre sejllads i 2017


1. August
Ankomst Katakolon og lagde os for anker uden for havnen. I læ for frisk / hård vestlig vind.




En af krydstogtskibene der netop har forladt Katakolon



 2  - 4 august 
Får plads i havnen og bestiller en bil til næste dag. Vi vil køre til Olympia som ligger ca 30 km fra Katakolon. Der startede ideen med de Olympiske lege helt tilbage til før Kristus fødsel.
Der var bare rigtig varmt og godt vi tog derop om morgenen og fik set både de 2 museumer og selve det store område hvor legene / kampene udspillede sig op gennem tiderne.



Olympia området

Olympia området

Olympia området


Olympia museum

Efter vi havde tilbragt ca 3,5 time oppe i Olympia kørte vi tilbage mod Katakolon. Undervejs fik vi handlet lidt ind, da der ikke er indkøbsmuligheder i Katakolon. Havnen/byen er faktisk kun baseret på krydstogsturister. Dem er der også rigtig mange af i sæsonen. Ca 4-5 store krydstogtskibe per dag.

Fik ligeledes skiftet motorolien samt oliefilter ( 1648 timer ). Fik pludselig alarm på for høj temperatur på motoren. Havvandet er nu også kommet op på ca 30 gr. Må se hvordan temperaturen arter sig på vej mod Zakynthos hvor vi sejler til imorgen.

4 - 5 august
Afg fra Katakolon og sejler over mod Zakynthos. Smøreolie temperatur alarm hylede igen så måtte reducere belastning på motor, så temp faldt igen. Op med sejlene og langtsom krydsede vi over mod Zakynthos. Ankom sidst på eftermiddagen og fik en plads ved bykajen. 
Op og handle ind samt tilkøb at 5 GB data hos “ Wind “.

Videre undersøgelse af motors manglende køling viser ingen unormale ting. Søvandsindtag / filter ok. Kølevands impeller ok.
Så det er inde i selve varmeveksleren at der muligvis er tilstoppede rør. Kan / tør ikke at adskille det halve af motoren for at komme til, her hvor vi ligger. Enden på problemet bliver at jeg tapper ferskvandet af motoren og afmonterer kølevandstermostaten. Påfylder vand/ kølervæske igen og prøvekører ok. Må køre med den løsning indtil vi når op til Preveza hvor jeg vil adskille og rense varmeveksler.

5 august
Afg Zakynthos by og sejler op langs kysten for at anduve Agia Nicoulaus på nordlige del af Zakynthos. Motor opfører sig pænt nu, men kører selvfølgelig med for lav temperatur. Badestop undervejs


På vej op langs Zakynthos


Det blæste godt da vi ankom, men fik båden ind mellem 2 andre både så vi ligger langskibs op mod en betonkaj. Ingen mulighed for vand eller strøm, men heller ingen havnepenge at betale så ok.
Gået en tur og genset omegnen. Vi var her året før sammen med de Italienske venner.
Hyggelig aften og havnen blev fyldt godt op, men vi undgik at få båd på ydersiden. Varmen forsætter her i Grækenland og meget varmt om natten også.

6 august

Afg A Nicolaus og sejler videre nordpå mod Kefalonia og Itacha hvor vi vil ligge for anker ved den lille ø Pigharda. Da vi kommer derop er der temmelig mange både som har samme ide. Får dog myret os ind og ankret op i det lille sund mellem Itacha og øen på 17 meter vand, men pyt med det.

Ankring ved og udsigt indtil øen Pigharda. Her lå vi også sidste år på lavere vand med udsigt til fantastisk fiskeliv under os


Månen står op i øst og solen på vej ned i vest




7 - 8 august

Op med ankeret efter dejlig morgen dukkert samt morgenmad i cockpittet. Sejler videre op ad kysten langs Itacha. Ankommer til Frikes som er en meget lille by/havn. Får en plads med anker ude og bakker indtil kajen. Konstaterer at bovpropel ikke virker ved ankomst. Må fejlsøge på den senere.
Iløbet af dagen kom der flere og flere både ind, med indfiltring af diverse ankere. Her ovre på vestsiden af Grækenland er der utrolig mange charterbåde som søger havn hver aften for at gå ud at spise samt more sig. Vi undgik heldigvis at blive rodet ind i det, selv om det var tæt på
Om eftermiddagen kom vinden og der kom en del dønning ind i havnen så vi lå og rullede. Igen varm aften og nat samt meget høj musik det meste af natten.
Fejlsøgning på bovpropel viste sig at være den ekstra hovedafbryder jeg har monteret ude ved bovpropel da jeg monterede et ekstra batteri, var brændt sammen og afbrudt strømmen. Fik den bypasset så bovpropel virker igen. Skal have købt en ny når vi kommer ind til Nidri på Lefkas. Der ligger nogle gode marine forretninger.
Gik en tur næste morgen i den lille by samt fik købt 150 liter vand hos vandvognen der kører rundt.

Frikes havn

Frikes havn. Vi ligger ovre bagved


Frikes by og masser af tavernaer



8- 11 august
Afg Frikes og sejler lidt nedad igen langs Itacha. Finder en rigtig god ankerbugt hvor der ikke er så mange både. Badning og afslapning 

Ankerbugt ved Itacha. Dejlig rolig og klart vand

Superyacht ligger også anker med liner iland. De er irriterende da det altid har vandscotereetc med som larmer. Men herskabet skal jo have noget at få tiden til at gå, nu når de bliver opvartet i hoved og r - - samt bliver sejlet fra sted til sted. Der er rigtig mange af den slags yachts her i Middelhavet.

Næste morgen sejler vi ned til Vathi på Itacha for at proviantere. Ligger for anker i inderhavnen og sejler ind med gummibåden. Kommer af med affald og får købt ind til de næste par dage. Sejler tilbage til ankerbugt og får en god ankerplads igen. Der er bare rigtigt varmt her ombord selvom vi ligger for svaj.

Cockpit temp kl. 1730

Vand temperatur 36 gr og vanddybde 23 meter


Ingen vind



Næste morgen dukkede vores Italienske venner op og ankrede også op i bugten. Glædeligt gensyn. Julia havde været hjemme i Sydafrika pga at hendes far var død.

Julia og Vincenzo in “ Courage “




11 - 14 august

Vejrmeldinger siger kraftig vind fra nord de næste dage, så vi kan ikke ligge i denne nord vendte bugt. Vi aftaler med Courage at tage til Fiskardo på Kefalonia hvor vi kan komme i læ for nordlige vind og ligge fortøjret med anker ude og lange liner i land til at holde båden. 1’gang vi skal prøve det, spændende.

Ank til Fiskardo i fin tid så der var masser af gode pladser. Det gik rigtig fint med at få lagt anker ud og bakke ind mod klipperne. Julia lå i vandet og tog imod vores lange klargjorte liner. Der var sat kroge i klipperne så det var rimelig nemt at gøre fast. Bagefter måtte jeg i baljen og hjælpe Courage da deres anker ikke holdt godt nok.

Her den styrbord agterline i land


Og her den bagbord line. Så ligger vi godt i læ for den kommende nordenvind. Landgang foregår med gummibåden og vi kan ligeledes bade i det klare vand. Vi ligger på 4-5 meter vand og masser af fisk rundt om os.

Udsigt fra vores båd


Ude at spise om aftenen. Julia og Vincenzo har et vennepar med ud at sejle. Rigtig hyggelig aften, samt de næste par dage.
Stadig meget varmt og dejligt med frisk vind ind i bådene

Courage ligger ved siden af os. Hver aften var der helt fyldt op


14 - 16 august

Courage skulle sydpå til en anden havn for at landsætte deres venner der skulle flyve hjem. Vi fik sagt pænt farvel igen til hinanden og muligvis på gensyn i 2018. Dejlige mennesker der bare nyder det også.

Vi sejlede nordpå op mod Lefkas og kom ind til Sivota på sydsiden af øen. Der var stadig store bølger ude på det åbne vand mellem øerne, men her i Sivota helt læ og varmt igen.

Sivota. Vi ligger ude i rækken

Gåtur i byen og rundt havnen for at se lidt af denne turistfælde. Fik købt lidt ind og nød det dejlige vejr


Overligger dag. Fik vasket vores snavsetøj incl sengetøj, så vi kan klare os lidt igen.

16 - 21 august

Afg Sivota og sejler op langs Lefkas og finder en fantastisk ankerbugt ud for en badestrand som er lavet til sæsonen. Det ligger langt fra by, men alligevel er der fuld dækning på datakortet? Afslapning, badning, snorkling

Sundet mellem Lefkas og Meganissi

Dejlig ankerbugt i læ for nordlige vinde. Fantastisk vand og masser af fisk at kigge efter.

Næste dag sejler vi ind til en by helt inde i bugten for at få handlet og få lidt motion. Fik handlet og set noget af byen før vi sejlede tilbage til ankerplads. Der er simpelhen for varmt at ligge i havn. Jeg får lavet huskelister og kommende ting der skal indkøbes, laves, undersøges etc.

Hollænderne som har fulgtes med de sidste par år er nu også kommet herop i området så vi sejler over og ligger for anker uden for den by hvor vi handlede ind forleden. Glædeligt gensyn med dem. Ud at spise om aftenen og hyggeligt samvær

Besøg hos Hollænderne Atie og Jan, før vi sejler i land og får aftensmad

Flot solnedgang



Næste dag sejler vi indtil charterbådsbroen. Der er kommet ledige pladser som man ligge sig på. Der er strøm / vand og ingen havnepenge
Får støvsuget, vasket båd, vasket tøj. Gør rent i motorrum etc. Går ture og hygger et par dage.

Vil slutte for denne gang

Med sejlerhilsen
S/Y Sealove

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar