lørdag den 16. maj 2015

Forberedelser forår 2015

Forberedelserne til sæsonen 2015 har stået på i længere tid, da der skulle fremstilles targabøjle for solceller samt nyt fundament til radar antennen og vindmøllen. Det krævede en hel del elektrikerarbejde samt fremstilling af targabøjlen i samarbejde med KH Marine her i Nyborg. Vi synes selv, at det er lykkedes rigtigt godt, selv om det så og sige var ad hoc vi fik den konstrueret.

Targabøjle
 
 
 
Derud over er der skiftet rorlejer til Jefa lejer, som er nålelejer med mindre friktion til følge. Det medførte, at jeg måtte grave et 1 meter dybt hul ned gennem stabilgrus for at få roret ud af skibet.
 
 

Nederste rorleje
 
 
Trækning af elkabler til nye solceller ( 2 X 100 watt ) skulle også gøres samt omforandring af kabelføring til vindmølle, radarantenne, navtex antenne, vhf højtaler, agter lanterne samt montering af en nød vhf antenne.
 
 
Birgitte siger det roder
 
Hun har muligvis ret
 
Fremstilling af targabøjle 
 
 
 
Men Sealove blev også poleret og bundbehandlet, så hun står pæn og blankpoleret og er klar til at komme i det rette element.
 
 

På vej mod vandet
 
Dypper kølen
 
 
Vi får mast og sejl på og får pakket båden ligesom vi gjorde i 2014. Vi fejrede ligeledes vores fælles fødselsdage i Nyborg Sejlforenings klublokaler lørdag den 25 april. Alt sammen er lykkedes og her nu den 15 maj kunne vi afsejle fra Nyborg for at begive os sydpå igen igen !!
 

Lørdag 25 april
 
 
Vi afsejlede kl. 11.15 fra Nyborg og blev vinket farvel af Lis og Henning samt besætningen på Elisa ( Gitte og Erik ). Der var fint solskin og let vind så vi fik afprøvet sejlene samt motoren. Vi ankom til Marstal kl. 16.15 med en sejlet distance på 34 sømil. Her bliver vi et par dage og får de sidste ting i orden og trækker vejret lidt for at slappe af efter nogle hektiske måneder.
 
Birgitte og Leo
S/Y Sealove
 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar