onsdag den 18. maj 2016

Videre op langs Spaniens SØ kyst.

Søndag 15 maj. 1 pinsedag. 1 år siden vi forlod Nyborg med båden. Ligeledes min 66 års fødselsdag.
Solen skinner og svag vind fra westlig retning.
Afgang kl. 1030 fra Almerimar med kurs mod Capo de Gata, som er Spaniens S. Østligste punkt. Dette blev passeret kl. 1445 efter 30 sømils sejllads.

 
Capo de Gata fyrtårn.


 

Her går det for sejl, men vinden faldt igen.


Ank Garrucha kl. 1930
Sejlet distance 65,1 sm. Samlet log 6356,5 sm. Motortimer ialt 1158,5 timer. Kedelig havn, men vi skulle også bare have noget aftensmad og så til køjs.

Mandag 16 maj. Vågner til sol og svag vind fra west. 
Afg Garrucha kl. 0730 for at sejle videre til Cartagena. Det var ellers meningen vi ville have sejlet direkte fra Almerimar til Cartagena, men på grund af stor risiko for tåge, valgte vi at undgå at skulle sejle natsejllads.

 

Fin vind og dejlig morgensol. Men vinden forsvandt og motoren måtte igen holde for.

Fin sejllads op mod Cartagena. Fik fiskestangen fundet frem igen og ud med snøren. Birgitte ryster på hovedet, men jeg skal nok vise noget andet. Efter et par timer kom der også et hug som fik hjulet til at knurre, men den slap igen. Vi så også en stor havskildpade som lå i overfladen. Den dykkede ikke. Det irriterer mig bagefter at vi ikke stoppede op for at undersøge om den var viklet ind i noget garn eller plastik.

 

Cartagena marina.

Ank kl. 1500. Fik anvist en rigtig god plads ved y- bom. Sejlet distance 47 sm. Samlet log 6403,5 sm. Motortimer 1165,8 timer.

Gik en tur rundt i marinaen for at se området. Byen ser spændende ud og vi glæder os til at udforske byen og dens seværdigheder.

Tirsdag og onsdag 17-18 maj. Overskyet og tåget. Dog fin opklaring og lunt vejr iløbet af dagen.

Afsted kl. 0930 for at kigge på seværdigheder og selve byen.
Byen har en historie der spænder flere tusinde år tilbage. Der har været phønikere, punikere, romere og grækere har været her og hver især sat deres præg på byens historie.

 

Romerske amfiteater.

 
Udsigt fra Casillo de la Conception

 
 Udsigt over amfiteater samt en del af byen.

 Vue ud over havne området og en del af borg området.

 Fantastiske velbevarede bygninger og fine gågader.

 Puniske mur med fantastiske udgravninger.

 Puniske mur og tilhørende gravkammer.

 Birgitte hilser på den tapre landsoldat. Historisk militær anlæg ibaggrunden, som stadig benyttes og derfor ingen adgang.

 Mindesmærke over terror angreb. Kunne ikke læse hvor det var foregået.


 Mindesmærke over faldne soldater fra de forskellige krige som Spanien har deltaget i.

 Romerske udgravninger. Der er udgravet en hel bydel som er velbevaret.

Byen er fuld af historie og bør opleves.
Vi har brugt to hele dage og drager videre i morgen tidlig til Torrevieja, som er på vejen ud mod Baleariske øer.

 Sealove ligger godt her.

Alt for nu

Birgitte og Leo
S/Y Sealove

Ingen kommentarer:

Send en kommentar