torsdag den 18. juli 2013

Sejllads nordpå fra Haugesund mod Bergen

Lørdag 13 juli.
Stille vejr og meget tæt tåge. Sejlede de sidste 2,5 sm ind til Haugesund med god hjælp af radar og ais. Kom på siden af Rena samt Liv der lå der inde.
Regnvejr og trist vejr. Fik købt ind og hyggede så godt som muligt. planlægning af videre færd nord på.

Søndag 14 juli. Afgang Haugesund op mod øen Stord samt vi ville til en havn der hedder Sagvåg.
Regnvejr og i starten ingen vind. Hav området N for Haugesund er benævnt som " dangerous area " pga af de store dybde forskelle som give mærkelige bølge systemer. Efter 1 times sejllads kom der mere vind og vi kunne få gang i sejlene og en fin sejllads op mod Stord. Sagvåg var en rigtigt hyggelig havn hvor vi inden aften var samlet 6 af vores eskadre både.
Mandag-Tirsdag 15-16 juli. Vi besluttede at tage til Lysevågen hvor der efter beskrivelsen skulle være en perfekt, idyllerisk ankerplads. Det måtte man sige var rigtigt da vi først kom ind i den lille vig. Der var desuden en ankerbøje lagtud til fri afbenyttelse. Vi lå helt alene herinde og regnen ville ingen ende tage. Det er rigtig finregn som kommer hele tiden. Bergen området er kendt for denne regn ca 260 dage om året. Temperaturen er heller ikke noget at skrive om ca 12-14 grader. Havvands temperatur omkring 12-13 grader. Så der er noget anderledes her end i oplever sommeren i Danmark.
Vi blev liggende her i 2 dage og roede iland med gummibåden for at se øen samt se den verdens kendte violinist Ole Bull`s sommerbolig " mit lille Alhambra" . God motion samt spændende ø at vandre på.
Onsdag 17 juli. Sejllads op til Bergen ca 20 sm hvor de fleste andre eskadre både efterhånden var samlet. Solen startede med at skinne, men blev snart afløst af silende regn hen på eftermiddagen. Inden da fik vi set noget af Bergen som er en smuk by med mange fine bygninger og områder.
Tordag 18 juli. Silende regn også idag. Der skal være skippemøde samt byrundvisning i eftermiddag, så vi håber på lidt bedre vejr til det.  Vi regner med videre sejllads op mod Sognefjorden samt Flåm som bliver vores sidste samling punkt før vi starter vores hjem sejllads individuelt, men møder garanteret flere af eskadre bådene under vejs sydover.

 Indsejlingen til ankervig ved Lysevågen

   Der er ikke meget træk i linen til fortøjningslinen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar