onsdag den 3. juni 2015

Leeuwarden til Amsterdam + ophold der.

Onsdag den 27 maj
Afgang Leeuwarden kl.0915. Sejler mod Harlingen for udslusning til Wattenmeer (tidevandsområde),som er det første stykke ned mod slusen ind til Ijsselmeer. Derefter gik det for fulde sejl ned mod Enkhuisen, hvor vi lagde til i lystbådehavnen før den næste sluse ind på Markermeer for at fortsætte ind mod Amsterdam.
Nåede ud til Harlingen kl. 1215.
Ved udslusning i Harlingen fik vi afprøvet ny variant af udslusning. Den bestod af, at vi kom hen mod sluserne og så godt at den ene sluseport stod åben, men med røde lys tændt ( betyder adgang forbudt ). Vi kom nærmere sluserne og de tændte ligeledes grønt lys under det røde. Det betyder at de forbereder åbning.
Broen henover slusen løftede sig og der blev givet grønt lys. Kunne godt se at der var god medstrøm i sluse området, så vi sejlede ned gennem slusen med en fart af 10 knob over grunden nåede jeg at se. Havde rigelig at gøre med at styre båden gennem slusen som er rimelig smal. At tage et billede nåede jeg slet ikke. Det var ligesom at sejle rutchebane, sådan kunne man mærke det gik nedad. Så vi havde lige ramt perioden hvor vandet udenfor og inde i kanalen næsten var ens. Havde kontrolleret at det gik mod højvande, da det første stykke sejlrende ude i Wattenmeer ned mod Ijsselmeer ikke har dybde nok ved lavvande.
Efter vandrutche turen ud af Harlingen fortsatte vi i det naturlige løb ned mod slusen i fuld modstrøm, men med stigende vandstand.
En del ventetid for indslusning til Ijsselmeer pga af sluserepation på den ene sluse.
Vi kom igennem og kunne nu få sat sejl og sætte kurs direkte ned mod Enkhuizen, hvor vi ville stoppe for natten.
Vinden kom fra WSW og ca 8 m/s så det gik pænt der nedad. Undervejs prøvede vi at sætte vores
trysejl / indersejl  sammen med genuaen og det gav faktisk næsten en knob ekstra, så meget positivt.


Alle sejl sat på vej over Ijsselmeer

Ankomst Enkhuizen kl. 1815.

Sejlet distance 48,6 nm. Total log 4370,0 nm. Motor timer 5,2 timer. Total 903,7 timer. Samlet sejltid denne dag 9 timer incl ventetider ved broer og sluse.

Ijsselmeer og Markermeer er kunstig skabte søer / havområder som før hed Zuiderzee og nu inddæmmet med dæmninger ud mod Wattenmeer - Nordzee. På disse områder er vi ikke afhængige af tidevand og kan sejle når det passer os.

Torsdag 28 maj.
Vejret er ikke noget at prale af blæsende og regnfuldt med temperaturer, der ikke er pralende. Det var faktisk meningen vi ville tage en overliggerdag, men ved nærstudering af kommende dages vejrudsigter besluttede vi at sejle ned til Amsterdam, for at opleve noget kulturelt, samt få båden gjort kraftigt ren både udvendig samt indvendig.

Afgang kl. 1400 fra Enkhuizen og gennem slusen for at komme ind på Markermeer. Der er nærmest en symbols slusning, da vandstanden er næsten ens i disse vandområder.
Vinden var SW og blæste med 8-12 m/s. Et reb i storsejlet samt brug af vores trysejl bragte os hurtigt ned mod Amsterdam området, med gennemsnitlig 7,5 - 8,5 knob, hvor vi igen skulle sluse ind. Selv om Ijsselmeer - Markermeer kun er 3-4 meter dybe, rejser der sig krapsøer, så vi skovlede godt med brunligt vand ind over os. Ankom til broen lige før Oranjensluis kl. 1800. Den åbnede kl. 1800 efter spærretid mellem kl. 1600 -  1800 pga myldretraffik. Derefter direkte ind i Oranjesluis og fortøjret i Amsterdam Marina kl. 1845.


Indsejling til Amsterdam.

Sejlet distance 31,9 nm. Samlet log 4401,9 nm. Motor kørt 2,2 timer. Samlet motor timer 905,9 timer
Samlet sejltid 4,45 timer.

Fredag 29 maj til onsdag den 3 juni.
Vi har brugt det lange ophold i Amsterdam til se diverse museer, gjort båd rent udvendig og indvendig efter nu snart 3 ugers sejlads. Ligeledes gjort brug af marinaens gode vaskefaciliteter.
Ligeledes har vi ligget i skjul for en del lavtryk som har valgt at komme med regelmæssige mellemrum. Det værste lavtryk passerede i går med vindstyrker på op til 16-17 m/s ind over Amsterdam. Så kan man kun tænke sig til hvordan det har været ude på åbent hav.

2 glade sejlere efter ølsmagning på Heineke Experience
Godt vi ligge godt fortøjret i Amsterdam Marina med vindstød på 16 - 17 m/s lige i næsen.
Dette var alt for nu og vi vil fortsætte turen sydpå i morgen tidlig.
Birgitte og Leo
S/Y Sealove



Ingen kommentarer:

Send en kommentar