fredag den 22. maj 2015

Marstal - Cuxhaven

Lørdag-søndag 16-17 maj Marstal.
Der blev kedeligt vejr med regn, blæst samt køligt forårsvejr. Disse dage blev godt udnyttet til at få de sidste ting på plads, samt få vores blog op at køre igen. Ligeledes kunne vi indkøbe nogle ting, vi ikke lige fik med, da vi pakkede båden:-)

Loggens viste ved afg Nyborg 4028,0 sømil. Motortimer 858,0 timer. Sæson 2015 start.
Sejlet distance ank Marstal 34,0 sm. Totalt sejlet 4062,0 sm. Motortimer 4,7 time



Fødselsdags middag i Marstal. Med Amarone vin samt en super bøf.

Mandag 18 maj.
Afg Marstal kl. 0915. Rimeligt vejr, men kold vind lige imod, så der er brug for det varme sejlertøj, motoren måtte igen holde for. Ank til Kiel Holtenau sluse kl. 1430. Ventetid for at sluse ind sammen med tre fragtskibe. Pris for at besejle Kieler kanalen er 18 EU for os. Vi var udsluset kl. 1545 og fortsatte mod Rendsborg, hvor vi ankrede op kl. 1830 over for lystbådehavnen. Vi ville først gå ind til lystbådehavnen næste dag, hvor vi ventede besøg af min søster og svoger. Efter indslusning på Kieler kanalen blev der bare regnvejr, det stod ned i stænger og vi blev godt gennemblødte.


Betaling af kanal afgift i Holtenau sluse.




Nedstigning til Sealove igen.

Distance sejlet 56,4 sm. Log samlet 4118,4 sm. Motortimer 10,3 timer.

Tirsdag 19 maj.
Ankeret op og fortøjret i lystbådehavnen, hvor vi fik en balle af den kvindelige havnefoged som påpegede at vi ikke måtte ankre op inden for " hafengebiet ". Nå intet skidt uden at det er godt for noget. Ved ankringen opdagede jeg, at vores 4 stk forbrugsbatterier ikke kunne holde strøm på trods af at motoren havde kørt hele dagen.
Fik fat i et elektrofirma, som dukkede op ved middagstid og kunne konstatere at batterierne var færdige og skulle skiftes. Nye batterier blev bestilt, med forventet ankomst onsdag eller torsdag. Ligeledes kontrollerede vi, at motorens generator, landstrømsladeren samt de nye solceller + vindmøllen ladede som de skulle.

Onsdag 20 maj.
Nye batterier blev monteret og testet alt ok, så nu skulle vi kunne holde strøm ombord.
Så de pengegaver vi fik til vores fødselsdage fik ben at gå på. Bådcyklerne må holde for lidt endnu :-)

Torsdag 21 maj.
Afg Rendsburg kl. 1130 og sejllads ud mod Brunsbuttel hvor vi var heldige at sejle direkte ind i Alte Schleuse kl. 1715 og kunne sluse ud på Elbe kl. 1730. Båden løftet 1,5 meter da tidspunkt var afpasset med højvande og dermed efterfølgende medstrøm ud mod Cuxhaven. Ankomst kl. 2015 incl tankning af 66,5 liter diesel inden vi fik en god plads. Overraskende mange bemandede både i havnen. Sen aftensmad som bestod af en en dåse forloren skildpade.
Distance 53,6 sm. Samlet log 4172,1 sm. Motortimer 8,6 timer.

Fredag 22 maj.
Overliggerdag i Cuxhaven pga vindretning. Afg lørdag morgen ud mod Norderney - Borkum med N-lige vinde så vi snart kan få luftet sejlende i lidt længere tid.
I dag kan vi bedre forstå, at der var så mange bemandede gæstebåde. Der bliver afholdt Nordsee Cup som omfatter kapsejllads - distancesejllads til Helgoland og for de, der ikke har fået nok videre til Edingburg, Scotland.
Så der fik vi afklaret at vi ikke går via Helgoland.
Vejret har i dag vist sig fra den bedre side og faktisk været den bedste dag i den 1. uge vi har været afsted.
Vi har benyttet dagen til at gense byen samt få indkøbt lidt proviant til et par dage. Vi jo går ind i pinsen.

Birgitte og Leo
S/Y Sealove






lørdag den 16. maj 2015

Forberedelser forår 2015

Forberedelserne til sæsonen 2015 har stået på i længere tid, da der skulle fremstilles targabøjle for solceller samt nyt fundament til radar antennen og vindmøllen. Det krævede en hel del elektrikerarbejde samt fremstilling af targabøjlen i samarbejde med KH Marine her i Nyborg. Vi synes selv, at det er lykkedes rigtigt godt, selv om det så og sige var ad hoc vi fik den konstrueret.

Targabøjle
 
 
 
Derud over er der skiftet rorlejer til Jefa lejer, som er nålelejer med mindre friktion til følge. Det medførte, at jeg måtte grave et 1 meter dybt hul ned gennem stabilgrus for at få roret ud af skibet.
 
 

Nederste rorleje
 
 
Trækning af elkabler til nye solceller ( 2 X 100 watt ) skulle også gøres samt omforandring af kabelføring til vindmølle, radarantenne, navtex antenne, vhf højtaler, agter lanterne samt montering af en nød vhf antenne.
 
 
Birgitte siger det roder
 
Hun har muligvis ret
 
Fremstilling af targabøjle 
 
 
 
Men Sealove blev også poleret og bundbehandlet, så hun står pæn og blankpoleret og er klar til at komme i det rette element.
 
 

På vej mod vandet
 
Dypper kølen
 
 
Vi får mast og sejl på og får pakket båden ligesom vi gjorde i 2014. Vi fejrede ligeledes vores fælles fødselsdage i Nyborg Sejlforenings klublokaler lørdag den 25 april. Alt sammen er lykkedes og her nu den 15 maj kunne vi afsejle fra Nyborg for at begive os sydpå igen igen !!
 

Lørdag 25 april
 
 
Vi afsejlede kl. 11.15 fra Nyborg og blev vinket farvel af Lis og Henning samt besætningen på Elisa ( Gitte og Erik ). Der var fint solskin og let vind så vi fik afprøvet sejlene samt motoren. Vi ankom til Marstal kl. 16.15 med en sejlet distance på 34 sømil. Her bliver vi et par dage og får de sidste ting i orden og trækker vejret lidt for at slappe af efter nogle hektiske måneder.
 
Birgitte og Leo
S/Y Sealove
 




lørdag den 5. juli 2014

Groningen til Amsterdam samt ophold.

Groningen 16 juni.
Groningen er en stor uddannelses by med mange unge studerende som sætter sit præg på by billedet. Især alle de cykler ( fiets hedder de på Hollandsk ) der findes i Hollandske byer. Man lærer nu hurtigt at efterligne deres kørsel og trafikanterne tager godt hensyn til dem. Groninger er en flot by at besøge.

 
Birgitte foran vores fietser i Groningen
 
 
 
 
 
Hvem kunne vide at dette var et supermarked.
 
 
 
Indenfor i supermarkedet. Det lignede en tidligere teaterbygning
 
 
 
Typish Hollandsk mølle vi mødte undevejs

Afsejling fra Groningen mod Dokkum og Amsterdam




18-22 juni
 

Vi er nået til Dokkum og denne by er ligeledes en Hollandsk perle. Efter Dokkum måtte vi ud ved Harlingen i " wattenmer" igen for at komme ned til sluserne der bragte os ind på Ijsselmer + Markermer før vi kunne anduve Amsterdam. Ijsselmer + Markermer er store inddæmmede ferskvands søer som Holland fik bygget tilbage i 1930 erne, efter Holland var udsat for stormflods katastrofe. Der er imponerende bygningsværker de har udført og slusning i Holland er ingen problem da sluserne køres professionelt.







Slusning ind på Ijsselmer






Birgitte prøver at støtte gavlen på pakhus muren i Enkhuisen ( flot by på kanten af Ijsselmer / Markermer




Sixhaven i Amsterdam. Der var ikke plads til os der så vi lå Amsterdam Marina som var relativ ny og med fremragende faciliteter.

 
Selve opholdet i Amsterdam var ligeledes en stor oplevelse, som vi nyd i fulde drag. Vi var på havnerundt fart, havde besøg af Birgittes søster og svoger. De var op vej hjem fra Normandiet og 2 måneders tur i campingvogn. Vi kunne byde på vores sidste danske sild samt dansk øl + en Brøndum snaps. Det var rigtigt hyggeligt. Ligeledes var vi ude at spise Reistaffel på en restaurant. Også meget fint og godt arrangeret. Holland er med til VM og det kunne mærkes i hele Holland.
 
 
 
 
 

 
Holland spiller mod Chile og vinder
 
 
 
 

Fietsen parkering i flere etager ved Amsterdam centralstation. Det skal ses og opleves




Alt for nu
 
Med sejler hilsen
 
S/Y Sealove
Birgitte og Leo












 

tirsdag den 17. juni 2014

Cuxhaven til Groningen NL.

Via sejlede fra Cuxhaven  ved højvande kl.0300 søndag den 15 juni. Vejret var lovet rimeligt det næste døgn med vind omkring 8-10 m/s med vindretning NW- NNW. De første 10 -12 sm var det bare om at følge sejlrenden ud af Elben for motor da vinden var stik imod og søerne banker lige imod. Ude ved Elbe 1 hvor sejlrenden bøjer mere mod vest kunne vi få sejlede op og en forrygende sejlads startede som bragte os helt til Borkum og ind ad Ems mundingen for fulde sejl. Efter at vi måtte kæmpe mod tidevand ang vi til Deilfzei kl. 2215 hvor vi fandt plads i Neptunus marina
Sejlet distance 129.7 sm på godt 19 timer. Så vi sov godt efter lidt mad.
Mandag den 16 juni.
Efter en god nats søvn og vi var kommet lidt til os selv besluttede vi os for at tage ind gennem sluses for at starte på " Staande Mastroute ". Det vil sige at man kan sejle fra Delfzei gennem hele Holland via Amsterdam,Rotterdam og videre ned til Vliesingen ( ved den Belgiske grænse ) UDEN at masten skal af. Det siger selv at man derved skal passere en masse broer der må åbne for passage. Det kræver lidt vente tid hist og her, men vi har tiden til det.
Altså vi kom gennem den store " Ems kanal sluse " som kanal systemet hedder på første stykke mod Groningen. Det var en strækning på 28 km ( når vi sejler kanaler og floder regner man i kilometer ).
I Groningen fik vi en dejlig plads i Oesterhaven Marina lige midt i byen.
Tirsdag den 17 juni. Overliggerdag.
Frem med cyklerne og udforskningen af byen som er meget spændende og meget intakt by kerne.
Vejret er noget blandet ( men dog shorts vejr ). Ustadigt og mere blæsende så det er godt vi er kommet væk fra Nordsøen. Dog har vi 2 både som ligger derude, og har problemer med vejret. Herinde i kanal systemet kan vi bedre komme frem. Vejrudsigten lover ikke bedring ( især vindmæssigt ).
Men da vi skal være inde i kanalsystemet gennem Holland ca 10 dage mere håber vi på vejrbedring inden da. Det her vejr ser vi ofte omkring Skt. Hans som vi fejret i Amsterdam. Mere herom senere.
Da vi stadig ikke har kunnet få billeder fra ipads over på bloggen må i nøjes med lidt tekst.
Håber virkeligt at vi får det løst i Amsterdam.
Ha det godt sålænge
S / Y Sealove
Birgitte og Leo

Afsked med Nyborg den 4 juni 2014



Eskadrebådene samles i Marstal den 7 juni.
 
 
 
 

Kielerkanalen
 

Udslusning ved højvande i Brunsbuttel
 
 
Første kig ud på Elben
 


Cuxhaven indehavn ved lavvande
 

6 timer efter så blev der højvande
 
 
 
Grillaften i Cuxhaven
Kommet ind på "Staande Mastroute" i Delfzei mod Groningen
 
 
 
 
Groningen
 
 
 
 
 
 
 

lørdag den 14. juni 2014

Cuxhaven samt sejlads dertil

Hej alle
Så ligger vi i Cuxhaven og har afventet lidt bedre vindforhold i det vi har vind ca 10  m/s fra NW. Altså lige imod når vi skal ud af Elben med tidevandet og bølgerne imod. 2 både sejlede direkte efter vores grill aften ( og de har nok valgt rigtigt ).  Ellers har vi haft rigtigt godt vejr på vejen fra Marstal og gennem Kieler kanalen. Vi gjorde stop i Laboe ved indsejlingen til Kiel fjorden og senere et stop i Rensborg hvor vi udforskede byen samt omegnen. Prisen for at passere Kieler kanalen var 18 EUR. Der må ikke sejles for sejl så motoren fik nogle timer på sig. Selve distancen gennem kanalen er 96 km. I kanaler og floder regnes distancer i km mod sædvanligvis sømil.
Cuxhaven er en spændende by og ligeledes bød turen fra Brunsbuttel til Cuxhaven på 1 rigtige tidevands sejlads med forskel på ca 3,5 m mellem højvande og lavvande. Det det giver jo meget strøm at forholde sig til. Udsejlingen fra slusen i Brunsbuttel var afpasset så man fik medstrøm ud mod Cuxhaven. Inden vi nåedes de ca 14 sm ud til Cuxhaven fik vi medstrøm på 4-5 sm, så det bliver hurtigt til noget. Men ikke godt hvis man ikke tager højde, så kommer man ingen steder.  Så ordsproget er " Tide is King " man skal simpelthen indpasse sin sejlads efter tidevandet. Så derfor har vi afgang søndag morgen 15 juni kl. 0300 ud af Elben. Planen er at nå over til Borkum eller Delfzig i et hug. Det er en distance på henholdsvis knap 100 sm og 120 sm.
Så derfor vil jeg slutte nu og få et par timer på øjet
Med Sejler Hilsen
S/Y  Sealove

PS: Beklager stadig at der ingen billeder er, men vi arbejder på problemet:-)

lørdag den 7. juni 2014

Forberedelse stadig igang

Nyborg 20 maj
Båden er nu pakket med diverse ekstra dimser og dippedutter som man sandsynligvis ikke får brug, men ikke til at undvære hvis man lige skal bruge sådan en dims. Ligeledes er vores lejlighed pakket ned, så gode naboer kan nøjes med at vande lidt blomster samt tømme postkassen en gang imellem.
Ligeledes skulle jeg afslutte mit arbejdsliv hvor der blev en fint brunch afslutning. Det var lidt mærkeligt at tænke på at man ikke skulle møde hver morgen kl.0700. Men eftersom vi havde forrygende travlt med planlægning og de sidste detaljer kom jeg mig hurtigt over dette.
Vi havde sat afsejling til den 4 juni og det lykkedes os at komme afsted kl. 1500 med en dejlig sejlads til Lundeborg.
Næste dag fortsatte vi til Marstal hvor eskadresejladsen " UK Channel 2014 " slutte tage sin begyndelse med 26 både i deltage listen.
Vi havde en rigtig god sejlads  ned mod Rudkøbing løbet hvor vi rigtigt fik afprøvet vores nye inder sejl. Det var perfekt at krydse med, så havde hjulpet at foretaget blev forkortet 50 mm, så man kunne stramme staget ordentligt op.
I Marstal var der allerede mødt 10-12 både op.
Vi fik flag over toppen samt hilst på de andre deltagere, samt pakket muleposer med eskadreflag,sweetshirts,sanghæfte og lidt sponsor gaver
Vejret blev dårligere og regnen væltede ned. Da det blev tørt kom vinden med hård vind som holdt på hele natten og det meste af den 6 juni med.
Dog begyndte flere eskadrebåde at trodse vejret og dukke op løbet af dagen.
7 juni ( pinse lørdag ). Alle både er nu dukket op og vejret er bare perfekt med høj sol og temp +20 grader.
Grillen startes op kl. 1700 og vi mødes i roklubbers lokaler hvor der er dækket op til " get to gether party".
Vi kan ikke sende billeder endnu, men det kommer.
Sejler hilsen
S/Y Sealove

tirsdag den 6. maj 2014

Forberedelse til sæson 2014.
I år bliver det rigtigt spændende og meget at tage stilling til.
1. Vi deltager i FTLF eskadresejlads til UK Channels her fra den 6 juni.
2.  Jeg stopper mit arbejdsliv slutning af maj, derefter afvikling af alt mit ferie før jeg starter på efterløn.
3. Efter afslutning af eskadresejlads som slutter på Guernsey den 20 Juli fortsætter vi syd over ned mod Spanien - Portugals kyster for at ende op i en vinterhavn ( ikke bestemt endnu ).
Så alle disse beslutninger indebærer mange praktiske ting så som ekstra udrustning til båden samt nedpakning af lejligheden.
Så alt dette er vi i fuld gang med og opererer med  " to do lister " inden for båden- lejligheden samt for os begge to individuelt.
Vi vil opdatere jævnligt
Sejler hilsen
S/Y Sealove
Birgitte & Leo