lørdag den 6. juni 2015

Videre sydpå til Guernsey

Torsdag 4 juni
Afg kl. 0730 fra Amsterdam Marina ud via Nordzeecanal til Ijmuiden hvor vi sluses ud på Nordsøen.
Kl. 0930 var vi sluset ud på Nordsøen. Kort efter kunne vi sætte sejl og fortsætte for sejl ned mod Scheveningen hvor vi ankom kl. 1345.

Distance 36,t sm. Log 4438,6 sm. Motor timer 3,5 time. Samlet 909,4 timer. Samlet sejltid 6,15 time.

Så det var dejligt at komme ud og få sejlende sat igen, samt komme ud i klart saltvand. Dagen idag har været en rigtig sommerdag, med temperaturer pænt over de 20 gr. Samt sol hele dagen. Vinden let til jævn fra østlig retning.
Lånte cykler på havne kontoret og så lidt af byen samt gjorde lidt indkøb, da vi havde besluttet at komme noget sydpå de næste dage. Dejlig aften med aftensmad og kaffe i cockpittet. Første gang på denne tur.
På vej fra Ijmuiden ned mod Scheveningen ( Den Haag )

Fredag 5 juni. Grundlovsdag,helligdag samt fars dag.
Da det var helligdag samt fars dag, var det passende at stå tidlig op for at få noget ud af dagen. Stod op kl. 0430 for at gøre klar til sejllads kl 0530. Der passede det med at tidevandet ville vende et par timer senere, for at begynde at løbe syd over, så vi kunne udnytte denne fordel, så lang tid som muligt på vej mod Oostende Belgien.

Afgang Scheveningen kl. 0530 og straks efter afgang op med sejlene i den SØ vind med vindstyrke 6-10 m/s. Ned forbi indsejllingen til Rotterdam / Europort som er Europas største havne område.


Rotterdam / Europort ret forude
Når Maersk ikke ville sende en af deres triple E skibe, må i nøjes med en fra konkurrenten " Hamburg Sud "
Udnyttede den kraftige medstrøm som fik os op på 9,8 knob over grunden som det højeste. Da vi passerer Stenbanken som er østligste indsejling til Schelde floden som er vandvejen til Antwerpen. Der skiftede vi gæsteflag til det Belgiske. Vinden tog mere og mere af og der blev totalt havblik med rigtigt lummer luft som selvfølgelig endte med torden, blæsevejr samt regn, da vi var ved at ankomme Oostende kl. 1630.
Sejlet distance 79,6 sm. Log 4518,2 sm. Motor kørt 3,5 time. Samlet motor timer 912,9 timer. Samlet sejltid 11 timer.
Birgitte gemmer sig og skifter gæsteflag fra Hollandsk til Belgisk.
Lørdag 6 juni.
Afgang kl. 0830 i solskin og 8-10 m/s SW-W d.v.s.  vind direkte imod, men medstrøm. Motorsejllads til Dunkerque hvor vi ankom kl. 12.15.
Distance 23,5 sm. Log 4541,7 sm. Motortimer 916,7 timer i alt.
Fik en god plads og havde en hygge eftermiddag. Regnede faktisk med en ekstra dag i Dunkerque pga at vindretningen ville fortsætte i det SW hjørne.
Søndag 7 juni.
Vågnede til pragtfuldt solskinsvejr og kunne konstatere at vinden ikke var gået i SW, men kun W-NW. Afsted i en fart kl. 0850. Det passede stadig med tidevandet. Mistede kun en time medstrøm.
Så det gik fint dernedad for sejl og medstrøm forbi Calais. Kl. 1130 kunne vi se Dovers hvide klinter klart og tydeligt, så det måtte vi fejre med en " enkelt ". Videre ned forbi Cap Gris-Nez ( Den grå næse ) som passeredes tæt om bagbord. Stadig store bunkerinstallationer synlige fra Hitlers Atlanterhavsvold, samt skibvrag. Ankomst Boulogne-sur-Mer kl. 1450.





Cap Gris-Nez

Distance sejlet 36,8 sm. Udmålt til 43,4 sm. Det vil sige at vi har fået foræret 6,6 sm ( ca 1 times sejllads ) ved at udnytte den gode medstrøm med rundt ved Calais og Gris-Nez. Ind imellem løb medstrømmen 2-2,7 knob.
Log 4578,5 sm. Motortimer 2,6 time. Samlet motor 919,3 timer. Sejltid 6 timer.

Så lidt af byen ( det nåede vi ikke sidste gang vi var her ). Købte jordbær og kartofler på det lokale marked.
Kig mod fisker kajen ved højvande
Nu blev det lavvande. Ca 6 meters forskel.


Mandag 8 juni.
Vejrudsigt siger kraftig N-NØ vind der tiltager mere og mere som dagen går. Vi afgår Boulogne kl. 0800 med tidevand med og kun på genuaen da vi har vinden lige i rumpen og kan ikke sejle med begge sejl oppe. Vinden øger mere og mere og det gør bølgerne også. Vi må skifte halse for at holde kursen ned mod Dieppe og ruller genuaen lidt ind efter halse skift. Vores vindmåler stopper også med at virke, så vi ved ikke hvor meget vind der var, da vi ankom Dieppe, men nabo båden som også ankom sagde ca 16 m/s ved ankomst. Det siger sig selv at det giver store bølger der har bygget sig op helt oppe fra England af. Godt vi har været inde i Dieppe før og ved hvordan havnen ser ud. Det var et stor virvar af bølger ind mod havnen, bølger der slås tilbage fra havne molerne samt breakwaters. Vi kom ind og kunne fortøjre til flydebroerne som bevægede sig helt vildt op og ned pga tilbageslag af dønninger.

Vi var 4 både der gik mod Dieppe
Mod Dieppe fra Boulonge sur Mer
Ankomst Dieppe kl. 1600.
Distance 53,8 sm. Log 4632,3 sm. Motor timer 0,7 time ( dejligt ) Samlet timer 920,0. Sejlet 8 timer.
Vi fik brug for alle vores faste fortøjninger, som vi normalt bruger i Nyborg, når båden ligger i vandet om vinteren. De er monteret med gummikødben som fjedrer og dæmper bevægelserne. Dem var der rigtig brug for, de næste par dage, da vinden ikke ændrede sig væsentligt.
Godt vi havde taget vores vinter fortøjninger med.
Det kostede alligevel en af gummikødbenene livet.
Tirsdag 9 juni.
Rengøring af båd, indkøb, sight seeing samt holde på hat og briller når vi er i båden da den opfører sig som om vi er inde i en tørretumbler.
Onsdag 10 juni.
Stadig NØ vind ca 10-12 m/s og mega dønning ind i havnen. Vi hyggede os og så mere af Dieppe som er en hyggelig by med masser af intakte bygninger fra før krigen, som gør den til et hyggeligt gensyn,, da vi også  var her i 2014.Dog kun 1 dag.
Der bliver spist muslinger.
Torsdag 11 juni.
Vinden har lagt sig og dermed også dønninger ind i havnen. Vi sejler kl. 0845. Solen skinner og vejret har bedret sig så meget. Der er ikke så meget vind, men vi kan dog sejle med storsejlet oppe samt vores trysejl spilet ud til modsatte side.
Sejllads fra Dieppe mod Fe Camp med trysejl spilet ud modsat storsejl. Første gang det er afprøvet
da vi ikke havde spilerstage til det sejl før.
Ank Fe Camp kl. 1330.
Distance sejlet 27,8 sm. Distance målt 31,9 sm. Så god udnyttelse af medstrøm. Log 4660.0 sm. Motortime brugt 0,6 time. Samlet 920,6 timer. Samlet sejltid 4 timer og 45 minutter.
Vi nåede at komme ind og fortøjre båden inden det blæste op med god styrke og vi måtte hjælpe efterfølgende både ind på plads. Ligeledes begyndte det at regne kraftigt samt lyn og torden.
Fredag 12 juni.
Vi beslutter at tage ned forbi Le Havre og indtil Qustreham-Caen nede ved invasionskysten i Normandiet for at se lidt mere af dette område, samt passende sejllads da de igen havde lovet regn,torden samt kraftigt vind.
Afgang Fe Camp kl. 0745. Motorsejllads da der ingen vind var. Der trak op med flere mørke skyer og lige pludselig stod der der bare regn ned i stride strømme. Der er også rigtig lummer luft over os lige nu, så det er forventeligt med regn og tordenvejr.
Ankom  til ventekaj ved slusen indtil Qustreham- Caen kanalen. Den ville først starte indslusning kl. 17.00. Det trak voldsomt op til regn igen og selvfølgelig passede det med at det begyndte rigtig kraftigt med regn og blæst, da vi skulle begynde at sluse ind på Caen kanalen kl. 17.30. Det tog lang tid at sluse os op, men vi var fortøjret i Qustreham Marina lige efter slusen kl. 18.00, hvor vi fik en god plads ved Y-bom. Aftensmaden stod på pølser og god salat, da vi godt vidste at det ville blive sent inden vi var i havn.
Distance 44,0 sm. Log 4703,7 sm. Motor 8,0 timer. Motortimer 928,6 timer. Lang dags sejllads med ventetid ved slusen. Ialt 10 timer og et kvarter.




Afventer at sluse åbner, så vi kan komme ind på Caen Kanalen.
Lørdag 13 juni.
Cyklerne frem. Indkøb af diverse proviant, samt cyklede ud langs invasions strandene "Sword og Juno" som lå tættest vest for Qustreham, samt vi var inde på museum. Dejlig dag med sommervejr, men alligevel med en mærkelig fornemmelse med alt det der forgik på disse strande den 6 juni for 71 år siden. Operation " Overlord " var aktionen til det endelige opgør, med at få denne modbydelige krig afsluttet.

Sword Stranden samt overstyrmanden.


Mindesmærke på " Sword området " hvor bl.a franske soldater faldt.


Søndag 14 juni. 
Afgang fra Questeham Marina kl.0600 for at komme ind i sluse kl. 0615. Franskmændene var stået op og nedslusning foregik uden problemer og sluset ud kl. 0630. Lidt kedeligt vejr til at begynde med og ingen vind, men det klarede pænt op så der kom sol på. Det eneste der manglede var lidt vind så vi kunne have sejlet for sejl, men nej nej. Motorsejllads helt til Cherbourg hvor vi ankom kl. 1600

Distance 65,8 sm. Log 4769,5 sm- Motor timer total 938,6 timer. Samlet sejltid incl slusning 10 timer.
Vi har ligeledes været i Cherbourg sidste år, så vi slappede af og hyggede os. Engelsk bøf til aften uden ovn kartofler ( bruger for meget gas siger kaptajnen ).

Mandag 15 juni. 
Afgang Cherbourg kl. 0945 for at få det til at passe med tidevandet gennem "Alderney Race" som er et hjørne hvor tidevandet løber med op til 6 knob ( så det er ikke så godt at møde på det forkerte tidspunkt )
Så snart vi var ude af havnen i Cherbourg kom sejlene op og vi kunne sejle for sejl hele vejen til Guernsey incl medstrøm hele vejen. Godt gået sagde overstyrmanden om skippers beregninger. Det er nu heller ikke så svært nu hvor man få apps til alt, også tidevands beregninger.

Ankomst Sct Peters Port kl. 1600 ( kl. 1500 Guernsey tid ). Sejlede hen og fik tanket billig diesel. 170 liter for 115,5 pund ). Derefter til ventekaj for at afvente at vi kan komme ind i havnen, når passende vandstand er nået og dybgangen hen over muren i indsejlingen ( som holder en given vandstand i havnen når der er lavvande uden for ) er passende. Vi bliver dirigeret ind af en følgebåd fra havnen, som sørger for at placere bådende efter dybgang.

Distance sejlet 31,1 sm. Distance målt 45,1 sm. Så vi har fået 14 sm foræret, ved at vælge rette tidspunkt.Log 4800,6 sm.Motor brugt 0,6 timer. Total 939,2 timer. Sejltid 6 timer og 15 min.

Topfarten over grunden gennem Alderney race blev 12,8 knob. Så går det altså stærkt, selvom man ikke rigtig føler det.

Som tidlige nævnt holdt vores vindmåler op med at fungere under sejlladsen fra Boulonge til Dieppe.
I dag da vi mødte kraftige strømbølger i Alderny race drattede hele vindmåler installationen i toppen af masten i vandet lige ved siden af båden, så nu er vi sikker på at vi ikke har en vindmåler der fungere, før der monteres en ny transducer. Men godt vi ikke fik den i hovedet.
Vejret er fantastisk med sol og svage vinde. Rigtig sommervejr, men vi kan godt mærke at vandet er koldt endnu og køler luften.

Ville have tilføjet et par billeder fra Sct Peters Port, men det kære wifi bliver brugt af mange, så jeg kunne ikke downloade flere billeder. Det må i have tilgode. Vores videre færd er, at vi sejler til Triguier i Frankrig i morgen  onsdag den 17 juni og drager videre derfra ud forbi Ushant og Brest for at komme ned i Biscy bugten og muligvis nå at hilse på et par af sejlervennerne fra eskadre sejladsen sidste år, som lod deres både ligge der i vinter og hygger sig dernede nu.
Vil opdatere blog løbende, men ved ikke hvordan det er med wifi længere sydpå.

Med sejler hilsen
Birgitte og Leo
S/Y Sealove

 














onsdag den 3. juni 2015

Leeuwarden til Amsterdam + ophold der.

Onsdag den 27 maj
Afgang Leeuwarden kl.0915. Sejler mod Harlingen for udslusning til Wattenmeer (tidevandsområde),som er det første stykke ned mod slusen ind til Ijsselmeer. Derefter gik det for fulde sejl ned mod Enkhuisen, hvor vi lagde til i lystbådehavnen før den næste sluse ind på Markermeer for at fortsætte ind mod Amsterdam.
Nåede ud til Harlingen kl. 1215.
Ved udslusning i Harlingen fik vi afprøvet ny variant af udslusning. Den bestod af, at vi kom hen mod sluserne og så godt at den ene sluseport stod åben, men med røde lys tændt ( betyder adgang forbudt ). Vi kom nærmere sluserne og de tændte ligeledes grønt lys under det røde. Det betyder at de forbereder åbning.
Broen henover slusen løftede sig og der blev givet grønt lys. Kunne godt se at der var god medstrøm i sluse området, så vi sejlede ned gennem slusen med en fart af 10 knob over grunden nåede jeg at se. Havde rigelig at gøre med at styre båden gennem slusen som er rimelig smal. At tage et billede nåede jeg slet ikke. Det var ligesom at sejle rutchebane, sådan kunne man mærke det gik nedad. Så vi havde lige ramt perioden hvor vandet udenfor og inde i kanalen næsten var ens. Havde kontrolleret at det gik mod højvande, da det første stykke sejlrende ude i Wattenmeer ned mod Ijsselmeer ikke har dybde nok ved lavvande.
Efter vandrutche turen ud af Harlingen fortsatte vi i det naturlige løb ned mod slusen i fuld modstrøm, men med stigende vandstand.
En del ventetid for indslusning til Ijsselmeer pga af sluserepation på den ene sluse.
Vi kom igennem og kunne nu få sat sejl og sætte kurs direkte ned mod Enkhuizen, hvor vi ville stoppe for natten.
Vinden kom fra WSW og ca 8 m/s så det gik pænt der nedad. Undervejs prøvede vi at sætte vores
trysejl / indersejl  sammen med genuaen og det gav faktisk næsten en knob ekstra, så meget positivt.


Alle sejl sat på vej over Ijsselmeer

Ankomst Enkhuizen kl. 1815.

Sejlet distance 48,6 nm. Total log 4370,0 nm. Motor timer 5,2 timer. Total 903,7 timer. Samlet sejltid denne dag 9 timer incl ventetider ved broer og sluse.

Ijsselmeer og Markermeer er kunstig skabte søer / havområder som før hed Zuiderzee og nu inddæmmet med dæmninger ud mod Wattenmeer - Nordzee. På disse områder er vi ikke afhængige af tidevand og kan sejle når det passer os.

Torsdag 28 maj.
Vejret er ikke noget at prale af blæsende og regnfuldt med temperaturer, der ikke er pralende. Det var faktisk meningen vi ville tage en overliggerdag, men ved nærstudering af kommende dages vejrudsigter besluttede vi at sejle ned til Amsterdam, for at opleve noget kulturelt, samt få båden gjort kraftigt ren både udvendig samt indvendig.

Afgang kl. 1400 fra Enkhuizen og gennem slusen for at komme ind på Markermeer. Der er nærmest en symbols slusning, da vandstanden er næsten ens i disse vandområder.
Vinden var SW og blæste med 8-12 m/s. Et reb i storsejlet samt brug af vores trysejl bragte os hurtigt ned mod Amsterdam området, med gennemsnitlig 7,5 - 8,5 knob, hvor vi igen skulle sluse ind. Selv om Ijsselmeer - Markermeer kun er 3-4 meter dybe, rejser der sig krapsøer, så vi skovlede godt med brunligt vand ind over os. Ankom til broen lige før Oranjensluis kl. 1800. Den åbnede kl. 1800 efter spærretid mellem kl. 1600 -  1800 pga myldretraffik. Derefter direkte ind i Oranjesluis og fortøjret i Amsterdam Marina kl. 1845.


Indsejling til Amsterdam.

Sejlet distance 31,9 nm. Samlet log 4401,9 nm. Motor kørt 2,2 timer. Samlet motor timer 905,9 timer
Samlet sejltid 4,45 timer.

Fredag 29 maj til onsdag den 3 juni.
Vi har brugt det lange ophold i Amsterdam til se diverse museer, gjort båd rent udvendig og indvendig efter nu snart 3 ugers sejlads. Ligeledes gjort brug af marinaens gode vaskefaciliteter.
Ligeledes har vi ligget i skjul for en del lavtryk som har valgt at komme med regelmæssige mellemrum. Det værste lavtryk passerede i går med vindstyrker på op til 16-17 m/s ind over Amsterdam. Så kan man kun tænke sig til hvordan det har været ude på åbent hav.

2 glade sejlere efter ølsmagning på Heineke Experience
Godt vi ligge godt fortøjret i Amsterdam Marina med vindstød på 16 - 17 m/s lige i næsen.
Dette var alt for nu og vi vil fortsætte turen sydpå i morgen tidlig.
Birgitte og Leo
S/Y Sealove



tirsdag den 26. maj 2015

Cuxhaven til Leeuwarden

Lørdag 23 maj ( pinse lørdag )
Afgang kl. 0630 ved højvande Cuxhaven for at udnytte den medløbende strøm ud af Elben, som starter kl.0700. Vinden var som lovet drejet til N-NW med ca. 8-10 m/s. Det svarer til 4-5 bft. Der var overskyet, regn samt koldt, så det var med al det varme sejlertøj på. Nordsøen har ikke mere en ca. 10 gr. havtemperatur, så det køler vinden ned til det samme. Men efter vi kom ud til Scharhorn, hvor sejlrenden går mere mod W - SW, fik vi sejlene op. Fuld storsejl og halvt indrullet genua. Det var dejligt endelig at få luftet sejlene. Vi loggede gennemsnitlig 7 knob.
 
Tyske bugt
 
Tyske bugt
 
Ankomst til den tyske ostfrisiske ø Norderney kl. 1600.
Sejlet distance 66,7 nm. Log 4238,7 nm. Motortimer kørt 3,2 timer. Total 884,8 timer. Sejlet for sejl i 5 timer.
På Norderney var der pinsetræf for tyskere og hollændere, så vi gik på siden af en tysk Bavaria 46, da der var rigelig optaget alle steder. På grund af dårligere vejrudsigter valgte vi kun at blive der natten over. Lidt gåtur rundt i området. Øen er noget pænere end Borkum, som vi besøgte sidste år på vej hjem fra Holland.
PS: De batterier vi fik monteret i Rendsborg lever op til forventningerne og kan fint holde køleskabe, fryser, selvstyrer samt navigationsudstyr kørende. Så der er ingen tvivl om, at de var færdige. Bare ærgerligt at jeg ikke selv havde fokus på dem inden afgang. Så kunne jeg have fået endnu bedre batterier til den samme pris. Men det har man ud af at sætte landtilslutnings kablet til hver gang man er i havn. Så opdager man ikke at batterierne faktisk er færdige - selvom batteri indikatorerne viste grønt.
 
Søndag 24 maj ( 1 pinsedag )
Op og se pinsesolen danse ( overskyet og overhovedet ingen sol ). Afgang kl. 0500 da det passede med højvande og tidevandet på vej ud igen. Der var stadig lidt NW vind, så bølgerne skruer sig rimelig op når vi skulle ud over bankerne, men vi kom fint ud og kunne lægge kursen videre vest på forbi Borkum Reef og videre ind i Holland via Lauwersoog ( Robbengatsluis ) ank kl. 1300 og sluset direkte ind på Lauwersmeer, hvor vi kastede anker kl. 1330. Dejlig eftermiddag med afslapning og en lille morfar i cockpittet. Dejligt når man ligger for svaj har man altid læ i cockpittet.
 
Sejlet distance 56,0 nm. Log 4294,7 nm. Samlet motortimer 892,9 timer. Vinden gik i vest og faldt ned til 2-4 m/s, så det var motorsejllads hele vejen. Det var også varslet, men alternativet var mere vind fra vest og stampen gennem søerne næste dag.

 
 
Skift af gæsteflag fra Tysk til Hollandsk ved passage af Emsen.
 
Ankerplads i Lauwersmeer



 
 
Mandag 25 maj ( 2 pinsedag )
Ankeret op kl. 1000 og ind på " Staande Mastroute ". Den starter i Delfzijl i øst og slutter i Vlissingen i vest Holland. På den rute kan man sejle gennem Holland med sin mast på. Det siger sig selv, at det kræver mange bro åbninger samt en del passager af sluser, som styrer vandstandsniveauer i Holland.
Vi forsætter mod Dokkum med et frokoststop undervejs, da broerne har middags pause.
 

Frokost i cockpittet, mens vi venter.


 
 
Efter pausen sejlede vi videre ind til Dokkum, hvor vi påny blev bremset da der på grund af 2. pinsedag var ekstra ordinært lukket til kl. 1600, før broerne blev betjent. Det hang sammen med afvikling af trafik efter stort  motorløb ved Assen. Vi parkerede båden og så lidt af Dokkum igen, da vi også var der sidste år.
 
 
 

Dokkum
 
 

Dokkum
 
 
Møllen kørte og der var åbent hus. Imponerende at se det hele snurre. Og næsten ingen larm fra
alle disse trætandhjul samt udvekslinger.
 
Venter på at broen åbner kl. 1600
 
 
Vi fik genset den hyggelige by, mens vi ventede og kunne fortsætte sejlladsen  mod Leeuwarden, hvor vi ville finde et overnatningssted undervejs ved en af de mange rastesteder, hvor man kan ligge gratis. Dybden ved disse steder kan man ikke altid læse, men man må prøve sig frem.
 
 

Som man kan se her var der ikke vand nok. Så det var kun skipper der fik landlov. Plukkede dog en buket blomster til fruen, nu da jeg var i land.
 
 
Tirsdag 26 maj.
Afgang kl.0800 ( kunne stille og rolig bakke ud af mudderet ) og videre ned mod Leeuwarden og kom igennem ved første broåbning kl. 0900. Fortøjret i Prinsentuin voldgravene ( samme sted vi lå sidst ). Kan godt se at helligdagene er forbi og at de resterende sejlere alle er sølvfarvede i håret.
 
Samlet sejlet distance fra Lauwersmeer og hertil 26,7 nm. log 4321,4 nm. Motortimer i alt 898,5. Samlet sejlet tid 8,0 timer. Sejlede lidt for sejl på Lauwersmeer, ellers er det motorsejllads her på kanalerne.
 
Vejret forsætter med det ustadige, kolde og blæsende vejrtype, så vi fortsætter ned mod Amsterdam via kanalerne, indtil det sidste stykke ind via Ijsselmeer og Markermeer. Der vil vi kigge lidt mere på de indendørs aktiviteter i håb om, at der ikke er så mange turister, som da vi var her sidste sommer samt at vejret vil begynde at arte sig til det bedre.
 
Birgitte og Leo
S/Y Sealove
 
 

fredag den 22. maj 2015

Marstal - Cuxhaven

Lørdag-søndag 16-17 maj Marstal.
Der blev kedeligt vejr med regn, blæst samt køligt forårsvejr. Disse dage blev godt udnyttet til at få de sidste ting på plads, samt få vores blog op at køre igen. Ligeledes kunne vi indkøbe nogle ting, vi ikke lige fik med, da vi pakkede båden:-)

Loggens viste ved afg Nyborg 4028,0 sømil. Motortimer 858,0 timer. Sæson 2015 start.
Sejlet distance ank Marstal 34,0 sm. Totalt sejlet 4062,0 sm. Motortimer 4,7 time



Fødselsdags middag i Marstal. Med Amarone vin samt en super bøf.

Mandag 18 maj.
Afg Marstal kl. 0915. Rimeligt vejr, men kold vind lige imod, så der er brug for det varme sejlertøj, motoren måtte igen holde for. Ank til Kiel Holtenau sluse kl. 1430. Ventetid for at sluse ind sammen med tre fragtskibe. Pris for at besejle Kieler kanalen er 18 EU for os. Vi var udsluset kl. 1545 og fortsatte mod Rendsborg, hvor vi ankrede op kl. 1830 over for lystbådehavnen. Vi ville først gå ind til lystbådehavnen næste dag, hvor vi ventede besøg af min søster og svoger. Efter indslusning på Kieler kanalen blev der bare regnvejr, det stod ned i stænger og vi blev godt gennemblødte.


Betaling af kanal afgift i Holtenau sluse.




Nedstigning til Sealove igen.

Distance sejlet 56,4 sm. Log samlet 4118,4 sm. Motortimer 10,3 timer.

Tirsdag 19 maj.
Ankeret op og fortøjret i lystbådehavnen, hvor vi fik en balle af den kvindelige havnefoged som påpegede at vi ikke måtte ankre op inden for " hafengebiet ". Nå intet skidt uden at det er godt for noget. Ved ankringen opdagede jeg, at vores 4 stk forbrugsbatterier ikke kunne holde strøm på trods af at motoren havde kørt hele dagen.
Fik fat i et elektrofirma, som dukkede op ved middagstid og kunne konstatere at batterierne var færdige og skulle skiftes. Nye batterier blev bestilt, med forventet ankomst onsdag eller torsdag. Ligeledes kontrollerede vi, at motorens generator, landstrømsladeren samt de nye solceller + vindmøllen ladede som de skulle.

Onsdag 20 maj.
Nye batterier blev monteret og testet alt ok, så nu skulle vi kunne holde strøm ombord.
Så de pengegaver vi fik til vores fødselsdage fik ben at gå på. Bådcyklerne må holde for lidt endnu :-)

Torsdag 21 maj.
Afg Rendsburg kl. 1130 og sejllads ud mod Brunsbuttel hvor vi var heldige at sejle direkte ind i Alte Schleuse kl. 1715 og kunne sluse ud på Elbe kl. 1730. Båden løftet 1,5 meter da tidspunkt var afpasset med højvande og dermed efterfølgende medstrøm ud mod Cuxhaven. Ankomst kl. 2015 incl tankning af 66,5 liter diesel inden vi fik en god plads. Overraskende mange bemandede både i havnen. Sen aftensmad som bestod af en en dåse forloren skildpade.
Distance 53,6 sm. Samlet log 4172,1 sm. Motortimer 8,6 timer.

Fredag 22 maj.
Overliggerdag i Cuxhaven pga vindretning. Afg lørdag morgen ud mod Norderney - Borkum med N-lige vinde så vi snart kan få luftet sejlende i lidt længere tid.
I dag kan vi bedre forstå, at der var så mange bemandede gæstebåde. Der bliver afholdt Nordsee Cup som omfatter kapsejllads - distancesejllads til Helgoland og for de, der ikke har fået nok videre til Edingburg, Scotland.
Så der fik vi afklaret at vi ikke går via Helgoland.
Vejret har i dag vist sig fra den bedre side og faktisk været den bedste dag i den 1. uge vi har været afsted.
Vi har benyttet dagen til at gense byen samt få indkøbt lidt proviant til et par dage. Vi jo går ind i pinsen.

Birgitte og Leo
S/Y Sealove






lørdag den 16. maj 2015

Forberedelser forår 2015

Forberedelserne til sæsonen 2015 har stået på i længere tid, da der skulle fremstilles targabøjle for solceller samt nyt fundament til radar antennen og vindmøllen. Det krævede en hel del elektrikerarbejde samt fremstilling af targabøjlen i samarbejde med KH Marine her i Nyborg. Vi synes selv, at det er lykkedes rigtigt godt, selv om det så og sige var ad hoc vi fik den konstrueret.

Targabøjle
 
 
 
Derud over er der skiftet rorlejer til Jefa lejer, som er nålelejer med mindre friktion til følge. Det medførte, at jeg måtte grave et 1 meter dybt hul ned gennem stabilgrus for at få roret ud af skibet.
 
 

Nederste rorleje
 
 
Trækning af elkabler til nye solceller ( 2 X 100 watt ) skulle også gøres samt omforandring af kabelføring til vindmølle, radarantenne, navtex antenne, vhf højtaler, agter lanterne samt montering af en nød vhf antenne.
 
 
Birgitte siger det roder
 
Hun har muligvis ret
 
Fremstilling af targabøjle 
 
 
 
Men Sealove blev også poleret og bundbehandlet, så hun står pæn og blankpoleret og er klar til at komme i det rette element.
 
 

På vej mod vandet
 
Dypper kølen
 
 
Vi får mast og sejl på og får pakket båden ligesom vi gjorde i 2014. Vi fejrede ligeledes vores fælles fødselsdage i Nyborg Sejlforenings klublokaler lørdag den 25 april. Alt sammen er lykkedes og her nu den 15 maj kunne vi afsejle fra Nyborg for at begive os sydpå igen igen !!
 

Lørdag 25 april
 
 
Vi afsejlede kl. 11.15 fra Nyborg og blev vinket farvel af Lis og Henning samt besætningen på Elisa ( Gitte og Erik ). Der var fint solskin og let vind så vi fik afprøvet sejlene samt motoren. Vi ankom til Marstal kl. 16.15 med en sejlet distance på 34 sømil. Her bliver vi et par dage og får de sidste ting i orden og trækker vejret lidt for at slappe af efter nogle hektiske måneder.
 
Birgitte og Leo
S/Y Sealove
 




lørdag den 5. juli 2014

Groningen til Amsterdam samt ophold.

Groningen 16 juni.
Groningen er en stor uddannelses by med mange unge studerende som sætter sit præg på by billedet. Især alle de cykler ( fiets hedder de på Hollandsk ) der findes i Hollandske byer. Man lærer nu hurtigt at efterligne deres kørsel og trafikanterne tager godt hensyn til dem. Groninger er en flot by at besøge.

 
Birgitte foran vores fietser i Groningen
 
 
 
 
 
Hvem kunne vide at dette var et supermarked.
 
 
 
Indenfor i supermarkedet. Det lignede en tidligere teaterbygning
 
 
 
Typish Hollandsk mølle vi mødte undevejs

Afsejling fra Groningen mod Dokkum og Amsterdam




18-22 juni
 

Vi er nået til Dokkum og denne by er ligeledes en Hollandsk perle. Efter Dokkum måtte vi ud ved Harlingen i " wattenmer" igen for at komme ned til sluserne der bragte os ind på Ijsselmer + Markermer før vi kunne anduve Amsterdam. Ijsselmer + Markermer er store inddæmmede ferskvands søer som Holland fik bygget tilbage i 1930 erne, efter Holland var udsat for stormflods katastrofe. Der er imponerende bygningsværker de har udført og slusning i Holland er ingen problem da sluserne køres professionelt.







Slusning ind på Ijsselmer






Birgitte prøver at støtte gavlen på pakhus muren i Enkhuisen ( flot by på kanten af Ijsselmer / Markermer




Sixhaven i Amsterdam. Der var ikke plads til os der så vi lå Amsterdam Marina som var relativ ny og med fremragende faciliteter.

 
Selve opholdet i Amsterdam var ligeledes en stor oplevelse, som vi nyd i fulde drag. Vi var på havnerundt fart, havde besøg af Birgittes søster og svoger. De var op vej hjem fra Normandiet og 2 måneders tur i campingvogn. Vi kunne byde på vores sidste danske sild samt dansk øl + en Brøndum snaps. Det var rigtigt hyggeligt. Ligeledes var vi ude at spise Reistaffel på en restaurant. Også meget fint og godt arrangeret. Holland er med til VM og det kunne mærkes i hele Holland.
 
 
 
 
 

 
Holland spiller mod Chile og vinder
 
 
 
 

Fietsen parkering i flere etager ved Amsterdam centralstation. Det skal ses og opleves




Alt for nu
 
Med sejler hilsen
 
S/Y Sealove
Birgitte og Leo